D. 18. oktober drog Sejlflod Badminton Club på den årlige lejrtur til Lands Badmintonsstævne i Fredericia. Turneringen er landets største af sin art med 820 spillere fra Danmark, Færøerne, Norge, Polen og Tjekkiet. Stævnet forløber over tre dage, hvor der bliver spillet 3660 i kampe i 14 haller.
Sejlflod Badminton Club var flot repræsenteret med 22 spillere i alderen 9-15 og fem ledere. Det var et hårdt program for de unge mennesker. De blev vækket kl. 6.00 på en nærliggende skole. Så gik det med bus til Fredericia Idrætscenter, hvor der var morgenmad inden kampstart. Der blev spilet kampe til kl. 20.00, hvorefter der var badeland eller høvdingeboldturnering på programmet inden turen gik hjem til soveposerne på skolen.
Klubben kom hjem med tre anden pladser. De gik til Lasse Sørensen i U11c single, Lasse Sørensen og Frederik Andersen U11c herredouble og Andreas Nørreskov Christiansen med X-makker i U13d herredouble.
Alle fik dog en masse kamperfaring og socialt samvær med klubkammeraterne.
CustomValidator