Lørdag den 5. marts deltog flere spillere fra Støvring Badminton til et U11/13 stævne i Vrå. Alle spillere kæmpede rigtig godt, og det blev til flere flotte placeringer. I U11C spillede Louise Dupont 8 kampe i løbet af dagen, hvilket resulterede i en andenplads
i double samt en førsteplads i single og i mixdouble sammen med klubkammeraten Alex Rasmussen Brandt. Det gav hende også oprykning til B-rækken. I U13D blev det til en andenplads i double for Søren Smed sammen med en makker fra Aalborg ABC, så han nu er rykket
op i C-rækken. I U13A var der stor dominans af drengene fra Støvring. I double viste Anders Dupont og Andreas Bødker flot sammenspil, som gav dem en sikker førsteplads. I single var der tale om en ren Støvring-finale mellem Anders Dupont og Frederik Pind.
Det blev ikke uventet en tæt kamp, hvor Frederik Pind til sidst kunne kåres som vinder efter 3 sæt.
På billedet ses bagerst fra venstre Nicklas Rasmussen Brandt, Anders Dupont, Frederik Pind og Søren Smed. Forrest Louise Dupont og Alex Rasmussen Brandt.
CustomValidator