Der blev i weekenden afholdt Landsmesterskaber for U13 spillere i Vejen, og flere spillere fra Støvring Badminton deltog.
Bedst gik det for Christoffer Nørlem Larsen i herredouble i U13C , hvor det efter en stribe flotte kampe blev til en flot guldmedalje i herrredouble og samtidigt oprykning til U13B rækken. Med til den historie skal nævnes, at Christoffers oprindelige makker
havde meldt afbud til stævnet, og at Christoffer først fik en ny makker i Patrik Lagoni fra Brande på selve kampdagen. Rækken havde deltagelse af 50 par, så der skulle spilles og vindes 5 kampe, før parret var klar til finalen. Selve finalen blev særdeles
spændende som sætcifrene 21/15,17/21,23/21 også antyder, og parret havde undervejs reddet flere matchbolde fra modstanderparret. Det blev også til en bronzemedajle i herredouble i U13B ved brødrene Christian og Anders Rask Jørgensen, som ikke havde marginalerne
på deres side i semifinalen, hvor de tabte 21-18 i 3. sæt til de senere vindere af turneringen.
På billedet ses Christoffer Nørlem Larsen til højre.
CustomValidator