I weekenden 03-04. marts var begge haller i Arena Himmerland igen fyldt med badminton spillere fra det meste af Danmark.
Støvring Badminton afholdt igen i år YONEX Cup for U15 M og A spillere.
Ca. 130 kampe blev afviklet over weekenden.
Der blev kæmpet og spillet mange flotte kampe i løbet af weekenden.
I dette års stævne har vi for første gang haft besøg af det Norske Badminton Landshold så der var mulighed for at møde andre spillere end dem man plejer at møde.
Støvring Badminton er utrolig stolte af den store deltagelse af spillere fra Norge. Hele 13 spillere stillede de op med.
Søndag var der traditionen tro finaler og uddeling af præmier til de dygtige spillere.
Søndagen er også dagen hvor der kommer dommer og der er også linjedommere på til alle kampene.
Weekendens store spiller må siges at være Søren Hald fra abc Aalborg. Søren deltog i alle 3 rækker og kom øverst på podiet i alle rækker.
Det må siges at være en meget flot præstation.
Støvring Badminton havde også selv spillere med til stævnet.
Alberte Kollerup Jensen og Kristian Bærtelsen var dem der klarede sig bedst da de fik en flot 1. plads i U15A mix double.
Tillykke til Alberte og Kristian.
Der skal lyde en meget stor tak til alle hjælpere til stævnet.
Tak fordi at I ville bruge jeres fritid på at hjælpe Støvring Badminton.
CustomValidator