Tillykke til Anders Antonsen, som søndag eftermiddag den 5. februar 2017 vandt finalen i herresingle og dermed blev danmarksmester for seniorer.
Efter en hård 3-sæts kamp, der var spændende til det sidste, vandt Anders over selveste Jan Ø. Jørgensen, som pt. ligger som nr. 2 på verdensranglisten i herresingle.
Det er ikke første gang, at Anders Antonsen står øverst på en sejrsskammel som danmarksmester, idet han har vundet flere danske mesterskaber som ungdomsspiller og desuden er europamester for ungdom i herresingle, men dette er så absolut hans bedste danske resultat nogensinde.
Sidst en AB spiller vandt et dansk mesterskab for seniorer var i 2013, hvor Rasmus Bonde, som stadig spiller med på AB’s ligahold, vandt DM såvel i herredouble som i mixeddouble.
På vegne af AB
Steen D Sørensen