Mandag den 29/10 kl 19 møder vi Højbjerg i badmintonligaen – og det er på hjemmebane. Disse lokalbrag er altid fyldt med intensitet, tætte kampe og masser af vilje, så det bliver helt sikkert en oplevelse at komme i hallen. Holdkampen ser på papiret tæt ud, men med tilgangen af vores nye damesingle Yeo Jia Min, en formstærk Anders Antonsen og en fed hjemmebane, så satser vi på, at kampen tipper til vores fordel. Kampen starter klokken 19, og der vil helt sikkert være fyldt godt op i vores gamle hal.
Entre: voksne kr. 50,- børn gratis.