Peter Gade og HBK spillere

Vellykket Natbadminton-arrangement med Peter Gade!

03-02-2015 09:43 |  Horsens Badminton Klub |  Anonymous
Lørdag den 3. januar afholdt HBK "natbadminton" for Ungdomsspillerne, og vi havde i den forbindelse besøg af Peter Gade, som nok kan betegnes som Danmarks bedste badmintonspiller gennem tiderne. 

Peter Gade afviklede en inspirerende træning for vores unge spillere, og der var også tid til spørgsmål, billeder og autografer. Herefter stod HBK's egne trænere og nogle hårdføre forældre for træning, leg, turnering og sociale aktiviteter gennem eftermiddag, aften og nat. Det var dejligt at opleve børnenes glæde, interesse og kammeratskab på tværs af aldersgruppen 8-17 år.

De voksne blev heller ikke snydt. Inden Peter Gade drog hjemad afholdt vi et spændende talkshow om talentudvikling spejlet i badmintonstjernens erfaringer fra sin rejse fra talent til verdensklassespiller. Det var lærerigt og indeholdt mange gode råd til både klub, spillere og forældre.

Der blev taget mange billeder, som snarest vil komme på hjemmesiden. 
 Se et enkelt her.

Tak til sponsorer, deltagere og arrangører for at gøre det fedt at komme i HBK!

 
Ungdomsafdelingen





 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?