Sæson 2016-2017 for ungdom.

29-08-2016 10:19 |  Horsens Badminton Klub |  Thorkil Rasmussen

Så er vi klar til en ny spændende badmintonsæson i HBK!

Træningsholdene for den nye sæson starter mandag den 8/8. Miniton starter dog først op søndag den 4/9, og Hans-Træning starter op fredag den 2/9.

Igen kan vi præsentere et stærkt trænerteam i HBK. Peter Mikkelsen er snart uddannet Talenttræner under Badminton Danmark, og han fortsætter som cheftræner og vil varetage de fleste træningshold i klubben. 

Cheftræneren har ansvaret for at sammensætte træningsholdene, så de understøtter god træning og godt kammeratskab. Medlemmer fra sidste sæson er inviteret til at deltage på specifikke træningshold. Nye medlemmer skal gå ind under Ungdom/træningstilmelding og følge vejledningen derfra.

Hvis du har spørgsmål til træningshold, kan du kontakte cheftræneren på mailadresse forza_pete@hotmail.com.

Gode aktiviteter og arrangementer skal være ekstra krydderi på at være ungdomsspiller i HBK. Efter hver ungdomstræningi august tilbyder vi børnene gratis bolle og juice, så de får anledning til lidt hygge og fællesskab her efter sommerferien.

Det er kun i august, så det er bare med at komme i gang med træningen lige fra starten.

Ligeledes tilbydes alle vores ungdomsspillere en gratis HBK-spilletrøje med eget navn som en del af kontingentet i klubben.

Efter indmeldelse kan trøjen bestilles hos Dorthe i Cafeteriet (fra september). Her kan I også købe andet HBK-tøj til speciel klubpris. Tak til VW Horsens, Nybolig Erhverv Horsens og Nybolig Horsens Ejendomskontor for samarbejdet med HBK-ungdom.

Vi glæder os til at komme i gang med sæsonen og se dig til træning igen. Tag gerne dine kammerater og veninder med til HBK, hvis de har lyst til at spille badminton i vores rigtig gode faciliteter – vi har nemlig plads til flere ungdomsspillere i klubben.

Vi ses i HBK og rigtig god badmintonsæson til jer alle!

Fra HBK’s Ungdomsudvalg

Christian Jakobsen, ungdomsformand






 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?