HBK´s U15M hold fik en 4. plads til DMU den 8. og 9. april 2017

15-04-2017 13:21 |  Horsens Badminton Klub |  Thorkil Rasmussen

U15M holdet havde kvalificeret sig til DMU for hold, ved en flot 2. plads i puljen til holdrunderne som blev spillet i efteråret 2016 og foråret 2017.

Holdet med de 6 drenge tog derfor spændte til Strib den 8. og 9. april for at kæmpe om medaljer.
Der var kun 1 pulje med 5 hold, men til gengæld med nogle stærke hold som Hinnerup, Farum, Esbjerg og Odense, hvoraf flere af holdene stillede med enkelte elite spillere. 

Lørdag startede vi ud mod Hinnerup, men desværre måtte holdet se sig slået med 4-2. Næste holdkamp var mod Farum, og efter nogle tætte kampe skulle holdkampen afgøres i et golden sæt, og her vandt HBK heldigvis.

Første holdkamp søndag var mod Esbjerg, og her var HBK tvunget til at skulle vinde for at holde sig inde i kampen om medaljer.
Inden kampstart kom der dog lidt ekstra ”krydderi” til holdkampen, da undertegnede holdleder opdagede at Esbjerg havde forstærket holdet med en ny single spiller, en U17/19M spiller som ikke tidligere havde deltaget i de indledende holdrunder.

Efter samtaler med dommerbord, stævneleder og holdleder fra Esbjerg, fik Esbjerg dog lov til at fortsætte, fordi den nye spiller havde spillet lørdag uden nogen havde lagt protest. 

Efter igen at have spillet nogle tætte kampe måtte HBK se sig besejret 5-1. Desværre blev det afgørende, at Esbjerg havde forstærket deres hold, ikke mindst set i lyset af, at vi havde slået Esbjerg begge gange, da vi mødte dem i grundspillet 2016/2017.

Sidste holdkamp var mod suveræne Odense, som vi desværre tabte til 6-0. Odense vandt guld, Esbjerg sølv og Hinnerup fik bronze.

HBK drengene fik trods alt en flot 4. plads, at være fjerde bedste U15M hold i Danmark, er ikke så ringe endda.

Jeg vil gerne fremhæve det gode sammenhold, der har været på holdet med de 6 drenge. Holdet og spillerne har udviklet sig meget gennem hele turneringen, og spillerne har lært meget undervejs.

På billedet ses holdet med, Marcus Dåbeck, Asbjørn Bentzen, Carl Büchmann, Jakob Søndergaard, Emil Janke og liggende Jakob Vestergaard.

I øvrigt tak for den store forældreopbakning, ikke kun til DMU, men under hele turneringen.

Venlig hilsen, holdlederen
Henrik Dåbeck






 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?