Klubmesterskaber/Natbadminton

17-05-2017 18:59 |  Horsens Badminton Klub |  Thorkil Rasmussen

Lørdag den 6. maj blev der afholdt intet mindre et dobbelt-arrangement for ungdomsspillerne i Horsens Badmintonklub.
Klubmesterskabet og natbadminton var blevet slået sammen, og med hele 60 tilmeldte var der mulighed for afholdelse af mange kampe i de fleste rækker, hvor der blev kæmpet hårdt om hvert enkelt point!
Kampene blev afviklet under kyndig ledelse af 2x Christian, hvor der også var plads til efterlysning af diverse ejendele, såsom eksempelvis en drikkedunk. Det var dejligt at se de mange tilskuere i hallen, der til trods for det varme vejr udenfor, i stedet valgte at blive i hallen og kigge på.
 
Resultater fra Klubmesterskabet:

U9 DS: Sofia Therese Kallesø Hansen
U9 DD: Sofia Therese Kallesø Hansen og Matilde Jørgensen
U11 DS: Anne Sofie Grandahl Jakobsen
U11 DD: Anne Sofie Grandahl Jakobsen og Amalie Worsøe
U11 HS: Lucas Dåbeck
U11 HD: Lucas Dåbeck og Mads Kreiberg
U13 DS: Nynne R. Klinkby
U13 HS: Marius Krabbe
U13 DD: Astrid T. Lysgaard og Cecilie Dam
U13 HD: Rasmus Hjerrild og Kristian Kristensen
U15 DS: Victoria Nielsen
U15 HS: Asbjørn Bentzen
U15 Double: Victoria Nielsen og Julius Willis Rasmussen
U17 DS: Victoria Rasmussen
U17 HS: Marcus Hyldrup
U17 double: Sidse Balleby og Johannes Møller Thuesen

Se billeder af de stolte vindere nedenfor.

Da de mange glade vindere var blevet fundet, sluttede klubmesterskabet af med fællesspisning for alle deltagere, og det var samtidigt startskuddet til natbadminton. Her blev der startet ud med en hold-dyst, hvor grupperne ved de forskellige poster skulle vise, hvor gode de var til at samarbejde om at løse forskellige opgaver. Da alle opgaverne var løst, blev lyset i hallen slukket, og det var tid til at spille i en hal med selvlysende streger og bolde. Dette suppleret med discolys og røg gjorde hallen tæt på ukendelig. Der var mange, som blev i hallen hele natten, og selvom der var mulighed for at lægge sig til at sove, var det ikke alle, som synes, det var nødvendigt (!)

Der skal lyde et stort tak for den store opbakning igennem hele dagen fra spillere og forældre. En særlig tak til de forældre, som var villige til at bidrage med praktisk hjælp samt til at tage en vagt i løbet af aftenen, natten eller morgenen - uden denne hjælp kunne arrangementet ikke
have været afholdt på så vellykket vis.







 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?