HBK hentede metal i Odense

26-10-2017 13:37 |  Horsens Badminton Klub |  Thorkil Rasmussen

Horsens Badminton Klub havde stor succes ved ungdomsstævne i Odense.

I et stærkt besat ungdomsstævne i forbindelse med Danish Open i Odense kunne Horsens Badminton Klubs 22 deltagere tage hjem med adskillige medaljer. Stævnet havde deltagelse fra hele landet samt et stort antal spillere fra det meste af Europa. Ungdomsspillerne fra Horsens Badminton Klub kom hjem med 15 medaljer, heraf fireguld, syv sølv og fire bronze. Anne Sofi Grandahl Jakobsen vandt guld i U11 A single samt sølv sammen med sin doublemakker Jasmin Willis Rasmussen. Jens Kjeldbjerg vandt sølv i U13 C single samt sølv i U13 B double med sin makker Rasmus Hjerrild. Celine Hartig Andreasen vandt guld i U13 D single. Victor Kjemtrup vandt bronze i U13 D single samt sølv i double med sin tyske doublemakker. Jacob Vestergaard vandt bronze i U15 M single. Christoffer Grandahl Jakobsen vandt guld i U 15 A single samt guld sammen med sin doublemakker Alexander U Øhlenschlæger. Nynne Risvig Klinkby vandt sølv i U15 B single. Emilie Frederiksen vandt bronze i U 15 B single. Mathias Lund vandt sølv i U 15 C single med sin doublemakker fra Næsby, og Lars Nyborg Lorensen vandt bronze i U17/19 C single samt sølv med sin doublemakker fra Kolding BK. De flotte resultater ved stævnet lover godt for Horsens Badminton Klubs deltagelse ved holdturneringen, som starter førstkommende weekend, siger Jeppe Kjeldbjerg i en pressemeddelelse fra Horsens Badminton Klub. Horsens badminton klub hentede i alt 15 medaljer ved ungdomsstævnet i Odense. Fire guld, syv sølv og fire bronzemedaljer blev det til.

Nedenfor kan du se billeder af nogle af medalje høsterne.






 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?