MASSER AF MEDALJER

07-05-2015 12:13 |  Greve Strands Badmintonklub |  Vivian Rasch

MASSER AF MEDALJER VED UNGDOMS DM 2015

Traditionen tro var GSB stærkt repræsenteret ved årets danmarksmesterskaber for ungdom. GSB deltog med 13 elitespillere fra årgangene U13-U19, og det resulterede i hele 14 medaljer til badmintontalenterne, heraf to Danmarksmesterskaber.

Badminton Danmark havde som noget nyt valgt at samle alle årgangene til et fælles DM, og det var på mange måder en stor succes. GSB stillede med hele trænerstaben til at bakke op om spillerne, og med de mange gode resultater kom trænerne på hårdt arbejde. Tak til alle trænerne for deres store engagement med både coaching og støtte i både de gode men også de svære stunder. 

For årets DM blev på flere måder dramatisk for spillerne. DM bød på stærkt spil og fightervilje men også på skuffelser i meget tætte kampe, ærgerlige nederlag og også en uheldig ”skade” i finalen i damedouble i U19.

Om lørdagen var der gallaaften med fællesspisning og prisoverrækkelser med sangeren Basim som vært. GSB´s succesfulde U17-elitespiller Michelle Skødstrup modtog prisen som årets spiller i U17. En stor ære for

Michelle og for GSB. Også Anna Bygum blev hædret med en pris som årets fighter. Stort tillykke til begge piger.

Det at DM blev holdt fælles for alle årgange gav en fantastisk mulighed for spillerne for at lære af hinanden og bakke op om hinanden, hvilket spillerne skal have stor ros for. Der blev heppet, hyldet og trøstet på tværs i GSB-lejren.

GSB ønsker spillerne tillykke med de flotte resultater:

U13E:
Anna Siess Ryberg, Bronze i MD

U15E:
Amalie Magelund, Danmarksmester i DD, Sølv i MD
Anna Bygum, Bronze i DD

U17E:
Sia Berg, Sølv i DS, Sølv i DD
Michelle Skødstrup, Bronze i DS og i MD, Sølv i DD
Christoffer Elbrønd, Bronze i HS

U19E:
Ditte Søby, Danmarksmester i MD, Sølv i DD
Amalie Hansen, Bronze i DS, Sølv i DD

Ditte.png







 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?