Hvis du, dit barn, et helt hold eller en klubkammerat har lavet et godt resultat, er det vigtigt at få dette ud i æteren - både for spillerne, for HBK og for badmintonsporten som helhed.
Når du er vidende om et godt resultat (og dette gælder ALLE afdelinger), kan du gøre følgende:
Skriv en email til Sporten på Nordvestnyt på email adressen
sporten.nvn@sn.dk, der indholder følgende:
Kort tekst med navn på spilleren/spillerne, række, spillested/turnering, lidt om forløbet + det endelige resultat
Billede af spilleren/spillerne
Navn + telefonnummer på en kontaktperson ifm. artiklen, så Nordvestnyt kan ringe tilbage ved trivlsspørgsmål
Bemærk, at der ikke er garanti for, at Nordvestnyt bringer din artikel
Lav opslag på HBK's officielle Facebook side
https://www.facebook.com/www.hbk.dk/ (kontakt din udvalgsformand, hvis du ikke har adgang til dette)
Lav opslag på
www.hbk.dk (kontakt din udvalgsformand, hvis du ikke har adgang til dette)
HBK får ny hjemmeside inden sæsonstart 2016/17, og der afholdes oplæring i brugen af denne den 10. august (mere om dette senere)
BEMÆRK! Det er ikke at blære sig på egne eller på sit barns vegne, når man skriver til avisen og på HBK's medier. Betragt det i stedet som promovering af HBK og for badmintonsporten som helhed. Det er selvfølgelig op til den enkelte, om han/hun ønsker promovering på ovenstående medier, og der er naturligvis ingen tvang. Dog tror jeg, at langt de fleste vil blive stolte af at se sit eget billede i Nordvestnyt, på HBK's hjemmeside og på Facebook.
Venlig hilsen
Helle Frøslev
Kommunikationsansvarlig i HBK