Hvem tager mon sejren i herredouble?

20-09-2015 10:59 |  Badminton.dk |  Anders Rud Nielsen

Herredoublen er igen i år utrolig svær at forudsige. Selvom de selvsikre koreanere har præsteret godt i forårets og sommerens turneringer, var det indoneserne Mohammad Ashan og Hendra Setiawan, der vandt og dermed generobrede VM-guldet på den mytiske hjemmebane i Jakarta. Men også All England-vinderne, Mathias Boe og Carsten Mogensen, og de forsvarende mestre fra Kina kommer til Yonex Denmark Open med gode resultater.

Lee Yong Dae/Yoo Yeon Seong
Korea bidrager igen i år med verdens førerende herredouble, selvom sæsonen startede skidt. Makkerparret Lee Yong Dae og Yoo Yeon Seong tabte nemlig overraskende allerede i første runde af All England til danskerne Mads Pieler Kolding og Mads Conrad-Petersen i en tosætter. Siden da har præstationerne været stabile med blandt andet en andenplads i Malaysia Open, en førsteplads i Australian Open og semifinalepladser ved VM og Indonesia Open. Sidste års sølvvindere er dog mindre frygtindgydende, end de tidligere har været.

Mathias Boe/Carsten Mogensen
2015 blev året, hvor Europas bedste herredouble, Mathias Boe og Carsten Mogensen, for anden gang snuppede sejren i den traditionsrige All England-turnering. I Malaysia nåede parret semifinalen, mens de efter en fin start ved Indonesia Open måtte trække sig inden kvartfinalen, da Carsten Mogensens kæreste gik i fødsel. Den danske herredouble, der vandt sølv ved OL i London, jagter en god placering på verdensranglisten, så udgangspunktet inden legende i Rio er så gode som muligt. Her er hjemmebaneturneringen, Yonex Denmark Open, en oplagt mulighed for at score maksimale ranglistepoint.

Læs om flere af profilerne, når Badminton Magazine udkommer i begyndelsen af oktober.

Køb allerede din billet til at se verdens bedste herredoubler nu!





 



Cookies
 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | GymnastikPortalen.dk | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | RullePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Bueskydning.com | DanskatePortalen.dk | Folkedanseren.dk

ClubPeople.com | Intersite.dk | eLokal.dk | Foreningsweb.dk | SportPeople.dk | iAlbertslund.dk

Annoncelinks: Allskin.dk
Delete item?