Badminton Photo

Team Skælskør-Slagelse fortsat ubesejrede i en runde fyldt med Golden Sets

29-09-2015 22:36 |  Badminton.dk |  Kristine Liv Lund-Pedersen

Tredje runde i Badmintonligaen bød på flere interessante kampe, hvor tre af dem skulle afgøres i Golden set. I Skælskør tog topholdet TSS i mod Aarhus AB, og selvom hjemmeholdet sejrscifre på 5-1 klinger meget overbevisende, så var der spænding og tætte kampe i opgøret.

Dysten startede med to tætte tresæts-kampe. Hjemmeholdets damedouble bragte dem TSS i front, da de vandt 19-21/21-18/21-17 over gæsternes Trine Villadsen og Lim Chiew Sien.

På banen ved siden af spillede Anders Antonsen og Hans-Kristian Vittinghus en spændende kamp, og Antonsen der i december blev kåret som årets komet bed uden tvivl skeer med rutinerede Vittinghus. Hjemmeholdets herresingle kom bedst fra start i tredjesæt, og selvom Aarhus AB spilleren kom tættere på, så bragte Vittinghus TSS foran 2-0 ved at vinde 21-18 på en bold, der blev dømt inde til stor frustration for Antonsen.

Kort efter bragte Mads Pieler Kolding og Selina Piek hjemmeholdet yderligere foran ved at slå Rasmus Bonde og Cecilie Bjergen 22-20/21-15. Men herefter reducerede Flemming Quach ved at slå Kim Bruun 23-21/21-16.

Efter at hjemmeholdet havde misset første sejrsmulighed sørgede Mette Poulsen for sejren kom i hus i sin damesinglekamp mod Lim Yin Fun. Poulsen kom bagud fra starten af første sæt, men fik kæmpet sig tilbage og vandt kampen2 1-18/21-11. Kim Astrup og Anders Skaarup sørgede også for en god TSS-afslutning på opgøret, da de slog Kasper Antonsen og Olive Babic 21-14/21-6.

Se rundens andre resultater her

Odense OBK-Værløse: 4-3
Solrød Strand-Gentofte: 4-3
Vendsyssel-Greve: 3-4
Højbjerg-Skovshoved: 1-5



 


Nyheder fra Badminton Danmark




Nyheder fra klubber




Like BadmintonPeople på Facebook





Cookies
 
Delete item?