Badminton Photo

Boe og Mogensen afviser to matchbolde og vinder på en dårlig dag

14-10-2015 17:52 |  Badminton.dk |  Anders Rud Nielsen
- Jeg ved ikke, hvorfor vi havde efterladt defensiven hjemme, men at kunne slå dem på en dårlig dag, det er positivt, siger Mathias Boe efter han med makkeren Carsten Mogensen var tæt på nederlag til et par fra Malaysia i første runde af Yonex Danmark Open presented by Danisa.

Det var med hiv og sving, da Mathias Boe og Carsten Mogensen her til aften spillede sig videre til anden runde i Super Series Premier-turneringen i Odense. To matchbolde til Shem Goh og Wee Kiong Tan fra Malaysia gav bekymringer på de danske sæder, men med afgørende vindere på kritiske tidspunkt kom sejren i hus på 21-15/19-21/22-20.

- Det er et godt par, og vi er måske ikke helt, hvor vi skal være, men vi skal kunne spille hurtigere end det her. Vi laver for mange stimer af dumme fejl. Det skal vi have snævret ind, siger Mathias Boe.

- De gode minder for denne her kamp er, at vi kan vinde på en ufattelig dårlig dag. Vi stjæler den fra dem, og vi skal jo ikke komme så langt ud, men vi styrer det i andet sæt, og vi har også kontrol på et tidspunkt i tredje sæt. Så lukker vi dem ind, og jeg må så også sige, at de tager nogle fantastiske bolde. Der er ingen af vores træningskammerater, der tager bolde med den kvalitet. Det kan man ikke forberede sig på, siger Carsten Mogensen.
Danskerne havde været præget af sygdom siden VM i Indonesien, men en kvartfinaleplads senest ved Korea Open har givet håb for doublens chancer i den danske turnering.

- Vi står okay nu, og vi har bevist, at vi kan spille 100 minutter mod Yoo Yeon Seong og Lee Yong Dae (verdens nummer 1) i Korea. Vi har haft en god periode på det sidste, og for os gælder det så om at have ro og tryghed på banen. Så er vi nemlig gode.

- Det er en klassisk førsterundekamp, hvor man ikke har feelingen, men det har vi forhåbentlig i morgen, for vi er normalt gode under forhold som i denne her hal, slutter Carsten Mogensen.

Følg Badminton Danmark på Facebook, Twitter og Instagram under hele turnering for de seneste spillerkommentarer og opdateringer.



 



Cookies
 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | GymnastikPortalen.dk | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | RullePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Bueskydning.com | DanskatePortalen.dk | Folkedanseren.dk

ClubPeople.com | Intersite.dk | eLokal.dk | Foreningsweb.dk | SportPeople.dk | iAlbertslund.dk

Annoncelinks: Allskin.dk
Delete item?