Kredit: BadmintonPhoto

Hvem vinder den eftertragtede titel som Årets Badmintonspiller 2015?

21-12-2015 10:38 |  Badminton.dk |  Badminton Danmark

Yonex Copenhagen Masters emmer af hygge og en masser traditioner.

Én af de traditioner, som Badminton Danmark holder mest af, er kåringen af Årets Komet og Årets Badmintonspiller.

Vi har en række fantastiske spillere og resultater, som vi ønsker at fejre og Falkoner Salen danner den perfekte ramme.

Den 27. december bliver sløret løftet for hvem der bliver Årets Komet. Årets Komet kendetegnes af ung spiller eller et par under 24 år, som på fremragende vis har markeret sig ved at have ydet en ekstra eller anderledes indsats, og opnået resultater der adskiller sig markant fra tidligere. Prismodtageren er udpeget af den sportslige ledelse i Badminton Danmark. Sidste år var det Anders Antonsen som vandt.

Den 28. december bliver det offentliggjort, hvem der har vundet den eftertragtede titel som Årets Badmintonspiller 2015.  Der følger stor anerkendelse med at vinde denne titel, da det har været muligt at stemme på ens favorit via afstemning på badminton.dk, TV3 sport og TV2 Sport. Derudover har elitespillerne også haft en stemme samt landstræner, journalister, Team Danmark og Dansk Idrætsforbund.

De nominerede til titlen er:
Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl
• VM sølv i Damedouble
• Mindst en top 5 placering på verdensranglisteni hele 2015
• Sølv ved Yonex Open Japan

Mathias Boe og Carsten Mogensen
• Mindst en top 4 placering på verdensranglisten i hele 2015
• Guld ved Yonex All England

Jan Ø. Jørgensen
• Første VM medalje – bronze
• Mindst en top 3 placering på verdensranglisten i hele 2015
• Sølv ved Yonex All England

Så hvis du endnu ikke har købt en billet, så klik ind på copenhagenmasters.dk og vær med til at hylde vores danske verdensstjerner og talenter.

Vi elsker badminton!



 


Nyheder fra Badminton Danmark




Nyheder fra klubber




Like BadmintonPeople på Facebook





Cookies
 
Delete item?