Badminton Photo

HKs eventyr sluttede i semifinalen, og den danske damedouble er også ude af All England

12-03-2016 19:42 |  Badminton.dk |  Stine Greve

Det bliver ved en enkelt dansk finaledeltagelse ved All England i morgen, da både Hans-Kristian Vittinghus og Kamilla Rytter Juhl/Christina Pedersen led semifinalenederlag i tre sæt.


Hans-Kristian Vittinghus har haft et forrygende All England, men desværre sluttede eventyret i semifinalen, hvor han stod over for kineseren Tian Houwei. Vittinghus snuppede første sæt med 21-15, men herefter var det som om, at han stod over for en kinesisk mur. Tian spillede sig gevaldigt op, snuppede de næste to sæt med 21-14 21-14, og er dermed klar til finalen i morgen, hvor landsmanden Lin Dan venter.


Sidste skud i den danske bøsse var i damedouble, hvor der også var kinesisk modstand. Kamilla Rytter Juhl og Christina Pedersen stod over for Yuanting/Yang. Et tæt første sæt endte med kinesisk sejr på 21-19. I andet sæt var danskerne overlegne, og snuppede det med 21-9, hvorefter der ventede et afgørende tredje sæt. Første halvdel af sættet var tæt, men herefter trak kineserne fra, og sikrede sig finalepladsen med 21-14.


Dermed får vi kun danskere at se i morgendagens finaler i mixdouble, da Joachim Fischer og Christina Pedersen tidligere i dag vandt deres semifinale.


Finalerne vises i morgen på TV2 Sport fra kl. 13.00 – kom så Danmark!



 


Nyheder fra Badminton Danmark




Nyheder fra klubber




Like BadmintonPeople på Facebook





Cookies
 
Delete item?