Badminton Danmark

6 Nations: 28 danske sejre i 35 kampe

20-04-2017 21:08 |  Badminton.dk |  Jonas Rasmussen
De danske badmintontalenter vandt 28 ud af 35 kampe i den individuelle turnering ved 6 Nations. Rigtig, rigtig flot, men også lidt ærgerligt, at det ikke blev til flere, mener U17-landstræner Marie Røpke.

Der var fuld smæk på banerne til 6 Nations i Sydbank Arena i dag. I 35 af kampene var der dansk deltagelse, og her formåede de danske spillere at trække sig sejrrigt ud af 28 af dem.

- Præstationerne spænder fra at være lidt ærgerlige til at være rigtig, rigtig godt gode. Jeg er rigtig godt tilfreds med damesinglerne. De spiller nogle fantastiske kampe. Rasmus Espersen og Marcus Viscovich spiller en helt forrygende kvartfinale, og Rasmus (Espersen, red.) og Amalie (Schulz Terp-Nielsen, red.) gjorde det også rigtig godt mod Mads Muurholm og Malene Kæseler, selvom de tabte, så det er flot, at de fik en semifinale, siger Marie Røpke.

- Herresinglerne gør det også udmærket, men de klarede det desværre ikke til semifinalerne i morgen, uddyber U17-landstræneren.


I morgen venter der i alt fem semifinaler med dansk deltagelse, hvoraf to af dem er direkte danske dueller, og så spiller Mads Muurholm/Malene Kæseler finale i mixeddouble mod Rory Easton/Hope Warner fra England.

- Målet er guld, men jeg er godt tilfreds, hvis vi i gåseøjne ”kun” kommer hjem med sølvmedaljer. VI er favoritter i de fleste kategorier. Jeg synes, vi står rigtig godt, siger Marie Røpke.
Marie Røpke og Rasmus Quist får derfor endnu en lang dag i morgen, for selvom det ikke bliver til 35 kampe, så venter der også en holdkamp om aftenen. 

I morgen spiller følgende danskere:
Damesinglesemifinaler:
Sophia Grundtvig (1) vs. Astrid Molander
Frederikke Lund (3/4) vs. Amalie Schulz Terp-Nielsen (5/8)

Damedoublesemifinaler:
Christine Busch Andreasen/Clara Graversen (1) vs. Maria Kuse/Emma Moszczynski (3/4)
Amalie Kudsk/Malene Kæseler (5/8) vs. Sophia Grundtvig/Frederikke Lund

Herredoublesemifinaler:
Sebastian Grønbjerg/Mads Muurholm (1) vs. Rasmus Espersen/Marcus Viscovich

Mixeddoublefinale: 
Mads Muurholm/Malene Kæseler (1) vs. Rory Easton/Hope Warner (2)



 


Cookies
 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | GymnastikPortalen.dk | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | RullePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Bueskydning.com | DanskatePortalen.dk | Folkedanseren.dk

ClubPeople.com | Intersite.dk | eLokal.dk | Foreningsweb.dk | SportPeople.dk | iAlbertslund.dk

Annoncelinks: Allskin.dk
Delete item?