Badminton Danmark

U15- & U13-lejrdeltager: Vores mål er at komme i verdenstoppen

29-06-2017 15:43 |  Badminton.dk |  Jonas Rasmussen
Cecilie Franson Frost Andersen har ambitioner om at komme op i badmintonsportens verdenstop og med sin deltagelse på Badminton Danmarks U15- & U13-træningslejr, føler hun, at hun får input til at nå sit mål.

Siden søndag har 36 ungdomsspillere, der er henholdsvis førsteårs U15- og andenårs U13-spillere, skudt fjerbolde over nettene i Magion i Grindsted.

Under kyndig vejledning af U15-landstrænerteamet med Rune Ulsing og Casper Hansen har de unge badmintontalenter knoklet på for at udvikle deres kompetencer, og ifølge Cecilie Franson Frost Andersen fra Værløse har hun allerede fået input, der kan hjælpe hende i hendes ambition om at nå verdenstoppen. 

- Jeg synes i hvert fald, at jeg får en del input. Vi har arbejdet meget med temposkift, og her har jeg eksempelvis arbejdet med at være nede i benene og trykke godt af i benene. Jeg har også arbejdet med min netteknik, hvor jeg skal have et løsere greb og hurtigere ketcherførring, siger den kommende andenårs U15-spiller.
Det er blot nogle af de input, som hun har fået fra trænerteamet og sine holdkammerater. Kombinationen af høj faglighed, nye øjne der ser og et fælles ønske hos alle ungdomsspillerne om at udvikle sig, gør træningslejren til et unikt træningsmiljø. 

- De flestes mål her er at komme i toppen af verden, og trænerne kommer også med eksempler på, hvad de bedste i verden kan. Det er fedt at komme på sådan nogle lejre her, hvor vi får nogle andre synspunkter fra nogle andre trænere. Hvis vi får flere input fra forskellige trænere, kan man arbejde flere ting. 

- Alle vil jo gerne udvikle sig og blive bedre. Der er højt niveau, og der er kvalitet i oplæggene. Når alle er på højt niveau, er det også nemmere at give feedback, fordi man bedre kan se forbedringsmulighederne. Det er også nemmere at sige: ”at nu gjorde vedkommende det, han eller hende skulle,” siger damesinglespilleren og damedoublespilleren.

Mens førsteårs U13-spillerne tog hjem i går, har Cecilie Franson Frost Andersen og de øvrige U15-spillere træning i dag og i morgen, før dette års U15- & U13-lejr slutter. 



 


Cookies
 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | GymnastikPortalen.dk | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | RullePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Bueskydning.com | DanskatePortalen.dk | Folkedanseren.dk

ClubPeople.com | Intersite.dk | eLokal.dk | Foreningsweb.dk | SportPeople.dk | iAlbertslund.dk

Annoncelinks: Allskin.dk
Delete item?