Badminton Danmark

Badminton Danmark giver ti badmintonglade børn unik oplevelse

24-08-2017 20:09 |  Badminton.dk |  Kristine Liv Lund-Pedersen
I de her dage får ti unge danske badmintonspillere en oplevelse, de sent vil glemme. De er i Skotland for at opleve verdensmesterskaberne i badminton på tætteste hold. De har nemlig vundet en konkurrence gennem Badminton Danmark, hvor det gjaldt om at være turneringsaktiv. Udover at opleve verdens største badmintonstjerner og selv træne med nye venner, så skal de også ud og opleve det spændende land.

Viktor Axelsen, Christinna Pedersen, Mathias Boe, Mads Conrad-Pedersen, Mia Blichfeldt, Emil Møller Knudsen, Daniel Grøn Andersen, André Bek, Mingus Frederik Hellström, Laura Skjødeberg Almind, Sophie Jørgensen, Selma Jeppesen, Mette Blume, Isabella Milton og Karoline Lynge Olesen. Alle disse personer befinder sig lige nu i Glasgow, hvor der spilles VM i badminton. Og mens de første fem navne klinger velkendt for de fleste badmintonfans, så er de sidste ti måske fremtidens stjerner.

Læs også: VM-optakt nu skal de danske kvartfinaler i hus

I hvert tilfælde har ti børn i alderen 10-16 år fået muligheden for at opleve VM i badminton på tæt hold og have nogle spændende dage i Skotland fyldt med badminton, fordi de har deltaget i Badminton Danmarks konkurrence, hvor U09-U19-spillere kunne vinde en tur til VM ved at være mest muligt turneringsaktive både individuelt og i holdkampe.

Mens de i begyndelsen af denne uge har oplevet den skotske kultur i form af blandt andet en tur til Lock Ness, udforskning af både Edinburgh og Glasgow og en smagsprøve på fisn’n’chips, så skal de fra i morgen heppe på de danske badmintonspillere i hallen til VM. Alle dage har de desuden trænet med deres nye venner, og de har også haft mulighed for at træne med det skotske paralandshold.

Vil du opleve de største stjerner? Køb billet til DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR

- Det er en rigtig sjov, lærerig og social tur. Vi lærer meget, samtidig med at vi har det rigtig sjovt, og vi får en masse nye venskaber. Det er sjovt at blande kulturelle oplevelser, med badminton og hygge, siger Isabella, Mette og Selma om turen.

Hos Badminton Danmark deler vi den glæde.

- Vi er super glade for, at vi kan være med til at give de her børn sådan en dejlig og udviklende oplevelse. De får både lov til at opleve fællesskabet ved at møde nye badmintonvenner, de skal se og udforske et spændende land, og så skal de ind og se verdensklasse badminton. Det er glædeligt, at vi som forbund kan være med til at give ti børn sådan en unik oplevelse, siger Eventchef i Badminton Danmark Brian Bach Moesgaard, som også er med på turen.



 


Cookies
 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | GymnastikPortalen.dk | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | RullePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Bueskydning.com | DanskatePortalen.dk | Folkedanseren.dk

ClubPeople.com | Intersite.dk | eLokal.dk | Foreningsweb.dk | SportPeople.dk | iAlbertslund.dk

Annoncelinks: Allskin.dk
Delete item?