Badminton Danmark

Optakt: Anden runde af Badmintonligaen venter i aften!

07-09-2017 12:36 |  Badminton.dk |  Stine Greve


Badmintonligaen ruller nu for alvor igen, og allerede i aften skal alle ligaens hold i aktion for anden gang i denne uge.


For anden gang på tre dage skal den olympiske mester Carolina Marin i aktion på dansk grund, når hun i aften, sammen med resten af Team Skælskør-Slagelse mandskabet, hjemme tager i mod Vendsyssel.


Vil du se alle de store stjerner i aktion live? Klik her for at sikre dig billet til DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR


Som i tirsdags spiller Marin mixeddouble med Søren Gravholt, mens Line Kjærsfeldt skal op i mod Beiwen Zhang i damesingle. Zhang tabte ikke en eneste damesinglekamp i Badmintonligaen hele sidste sæson, så det bliver interessant at se, om Kjærsfeldt kan få sat en stopper for den stærke amerikaners sejrsstime.


I det århusianske er der lagt op til et vaskeægte lokalopgør, når Højbjerg får besøg af Aarhus AB. Der er potentiale for en rigtig tæt kamp i slaget om Århus, og det bliver spændende at se, hvem der trækker det længste strå.


Husk at du kan livestreame alle rundens kampe på Zibrasport ved at klikke her!


Især ser det tæt i ud mixeddouble, hvor Højbjergs Anders Skaarup-Rasmussen og Alexandra Bøje skal op mod Ben Lane og Jessica Pugh, og i anden herresingle, hvor hjemmeholdets Ramon Garrido skal prøve kræfter med David Kim Kristensen.


I første herresingle og damesingle er gæsterne fra Aarhus AB rimelig store favoritter, så hvis hjemmeholdet skal sikre sig en sejr over lokalrivalerne, skal de altså være i stand til hive sejre hjem i de tætte kampe.


Klik her for at se holdopstillingerne til alle rundens kampe!


I aftenens øvrige kampe skal Odense OBK en tur til Skovshoved, Værløse spiller deres første hjemmekamp, når de tager i mod Solrød Strand og oprykkerne fra Gentofte får besøg af Greve. I sidstnævnte kamp er David Daugaard desværre blevet skadet op til dagens kamp, og han erstattes af Rasmus Kjær Pedersen.


Vi glæder os til en masse god badminton i aften!



 


Cookies
 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | GymnastikPortalen.dk | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | RullePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Bueskydning.com | DanskatePortalen.dk | Folkedanseren.dk

ClubPeople.com | Intersite.dk | eLokal.dk | Foreningsweb.dk | SportPeople.dk | iAlbertslund.dk

Annoncelinks: Allskin.dk
Delete item?