BWF

En stor badmintonpersonlighed er gået bort – Tom Bacher er død

04-10-2017 12:54 |  Badminton.dk |  Kristine Liv Lund-Pedersen
Det er med vemod, at Badminton Danmark onsdag modtog beskeden om Tom Bachers død. Tom Bacher dedikerede store dele af sit liv til badminton, hvor han både vandt store titler som aktiv spiller og sidenhen var et kæmpe politisk aktiv for dansk og international badminton.

I 1960’erne og starten af 1970’erne var Tom Bacher kendt i både dansk og europæisk badminton, og højdepunktet i hans aktive karriere kom i 1970, hvor han uden at være seedet vandt All England i herredouble sammen med Poul Petersen.

I Badminton Danmark var han Team Manager og medlem af udtagelseskomiteen fra 1973-1981. Men det var især i det internationale arbejde, Tom Bacher lagde sin energi. Fra 1979-2003 var han en del af BWF, hvor han besad forskellige positioner, her i blandt var han vicepræsident fra 1986-2003. Han var blandt andet med til at reformere Thomas & Uber Cup, og han var også med til at indføre pengepræmier til spillerne.

Hans politiske virke stoppede dog ikke i 2003. Fra 2004-2010 var han nemlig præsident i Badminton Europe. Her forestod Tom den udvikling, som førte til betydelig udvikling af den sportslige og kommercielle succes og en flerdobling af antallet af medarbejdere i hans seks år som præsident.

I 2015 fik han tildelt prisen ’Honorary Vice President’ i samme organisation.

I 2008 modtog han BWF’s Herbert Scheele trofæ, og i 2011 fik han den højeste udmærkelse i BWF nemlig BWF Honorary Life Vice President. Han har desuden modtaget både Badminton Danmarks og DIF’s ærestegn.

Badminton Danmarks varmeste tanker går til de efterladte - Æret være Tom Bachers minde.
 
Tom Bacher bisættes den 11/10 klokken 11 fra Hundige Kirke. 



 


Cookies
 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | GymnastikPortalen.dk | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | RullePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Bueskydning.com | DanskatePortalen.dk | Folkedanseren.dk

ClubPeople.com | Intersite.dk | eLokal.dk | Foreningsweb.dk | SportPeople.dk | iAlbertslund.dk

Annoncelinks: Allskin.dk
Delete item?