Badminton Danmark

SÅDAN! Danmark banker Hong Kong 4-1 ved UVM

11-10-2017 13:18 |  Badminton.dk |  Stine Greve


Det endte med dansk triumf, da Danmark her til morgen mødte Hong Kong i holdturneringen ved UVM.


Efter gårsdagens to nederlag var det et dansk hold på en mission, da de i dag stod over for Hong Kong. På trods af de overbevisende cifre på 4-1, så var det en utrolig tæt affære, hvor fire ud af de fem kampe i holdkampen gik i tre sæt. 


Her var Danmark skarpest og vandt tre af de fire tresætskampe, hvilket grundlage den samlede sejr. 


Danmark kom godt fra start, da Sebastian Grønbjerg/Daniel Lundgaard vandt herredoublen 21-19, 19-21, 21-11 over Lee Chun Lai/Lui Chun Wai. I den efterfølgende damesingle var Michelle Skødstrup tæt på at øge til 2-0, men hun måtte desværre se sig slået 20-22, 21-18, 19-21 af Yeung Sum Yee.


Klik her for at se dagens øvrige resultater fra holdturneringen ved UVM!


Dermed var stillingen 1-1, inden Mads Thøgersen og Ko Shing Hei gik på banen i herresingle. Efter en tæt kamp kunne den unge dansker juble over en sejr på 21-15, 14-21, 23-21. Efterfølgende kunne damedoublen med Amalie Magelund/Freja Ravn sikre den samlede danske sejr.


Det krævede en sejr over Leung Yuet Yee/Yeung Pui Lam, og efter den fjerde tresætskamp i træk var det en realitet. Danskerne vandt 21-18, 16-21, 21-14 og dermed var den samlede sejr i hus.


I den efterfølgende mixeddouble gjorde Alexandra Bøje/Jesper Toft forholdsvis kort proces, da de slog Chow Hin Long/Leung Sze Lok 21-19, 21-17. Det betød, at den samlede sejr blev på 4-1 til Danmark efter en tæt og spændende holdkamp.


Danmark spiller igen omkring kl 14 i eftermiddag, hvor modstanderen er Brasilien. Du kan følge med i den kamp via livescore lige her!



 


Cookies
 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | GymnastikPortalen.dk | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | RullePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Bueskydning.com | DanskatePortalen.dk | Folkedanseren.dk

ClubPeople.com | Intersite.dk | eLokal.dk | Foreningsweb.dk | SportPeople.dk | iAlbertslund.dk

Annoncelinks: Allskin.dk
Delete item?