Badminton Danmark

Få økonomisk støtte til at fastholde teenagepiger

20-04-2018 10:23 |  Badminton.dk |  DIF og Jonas Kildegaard
DIF sætter i den kommende tid fokus på at fastholde teenagepigerne i idræts- og foreningslivet ved blandt andet at lancere en ny pulje, hvorfra foreninger kan søge om økonomisk hjælp til at afholde camps for piger. Det gælder naturligvis også badmintonklubber og -foreninger.

Da de nyeste medlemstal for DIF-idrætten i begyndelsen af april blev præsenteret, kunne man notere sig en interessant udvikling. Ud af de i alt 1.924.213 medlemmer, som er aktive i idrætsgrene under DIF, var der 808.133 piger eller kvinder. Dette er det højeste antal kvindelige medlemmer i DIF’s over 100 år lange historie og overordnet set en ualmindelig god nyhed for dansk idræt.

Den positive tendens er dog endnu ikke slået helt igennem blandt teenagepigerne, som stadig er en svær gruppe at fastholde i den organiserede idræt. DIF sætter nu spot på teenageudfordringen blandt piger via en kampagne på de sociale medier, bogudgivelsen ’Gode idrætsmiljøer for piger’ samt et samarbejde med Always med henblik på at udbyde pigecamps for unge piger i foreningslivet. 

Søsætningen af den nye pulje ’DIF og Always#LikeAGirl Camp’, som giver DIF’s næsten 9.000 idrætsforeninger mulighed for at søge om økonomisk støtte til at afholde pigecamps. Puljen er åben i foråret frem til den 20.maj 2018, og foreningerne kan søge om maximalt 20.000 kroner til afholdelse af lejrene. Alle foreninger, der har aktiviteter for piger i alderen 12-15 år kan søge puljen.

Mere info og ansøgningsskema hentes på dif.dk/always



 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?