Badminton Danmark

Udviklingsrige dage venter danske U13- og U15-talenter

29-06-2018 13:49 |  Badminton.dk |  Jonas Rasmussen
Badminton Danmark holder i weekenden U13-sommerlejr, og i næste uge står den på U15-landsholdssamling for U15-landstræner Thomas Nielsen. Det primære fokus vil være at udvikle spillernes slagteknik og benarbejde.

Fra i aften, fredag den 29. juni, klokken 17.00 mødes 32 af landets største U13-talenter i Erritsø, hvor Badminton Danmarks sommerlejr afholdes.

Formålet med U13-lejren er at se de nye spillere, der skal spille U15 om en sæson. Hvor står spillerne lige nu rent udviklingsmæssigt, og hvad skal Badminton Danmark orientere klubberne om for, at spillerne kan fortsætte deres udvikling. 

- Når vi får så mange spillere ind, får vi et overblik over, hvordan årgangene ser ud. Det gør, at vi kan sige videre til klubberne, hvad de skal have fokus på. Det kan eksempelvis være, at spillerne holder for stramt på ketcheren, og fysik er det motorisk, hvor de skal have at vide, hvad de skal gøre anderledes. Så der samarbejder vi om at få spillerne i den rette udvikling, siger U15-landstræner Thomas Nielsen.


U13-sommerlejren varer fra fredag til søndag, og her vil Thomas Nielsen sammen med sin trænerstab og fysiske stab bestående af Steen Thomsen (Kolding) og Jonas og Lise Kramer (Aalborg) primært have fokus på to ting. 

- Det, der er fokus på, er masser af bevægelse. Den motoriske base skal være på plads. Så kører vi en del slagteknik og benarbejdsteknik, hvor vil have fokus på forspændingsbevægelsen. Slagtekniks er det albuen og rotationen i underarmen, siger Thomas Nielsen.

- På den lange bane bruger vi sommerlejren til at invitere bredt ind, så spillerne og forældrene får en idé om, hvad Badminton Danmark er for noget. Vi lærer dem, hvad det vil sige at være elitespiller. Vi vil træne dem efter vores egne anbefalinger, hvilket blandt andet betyder, at de får 10 timers søvn, hvis de vel at mærke sover, når vi siger, at de skal, og vi prøver at gøre det sjovt for dem også. Vi vil også meget gerne give dem noget socialt og hygge. Det vil der også være fokus på.


Der er også forældremøde på lejren, hvor forældrene orienteres om kommende aktiviteter i U13 og overgangen til U15. 

Spillerne er udtaget på baggrund af ranglisten og deres udviklingspotentiale. 

Programmet for U13-sommerlejrener som følger: 17.-20.30 fredag, 9.30-20.30 lørdag og 9.30-14.00 søndag. Træningspassene varierer fra 45 minutter til maks. halvanden time. 

Når Thomas Nielsen er færdig i Erritsø, starter han bilen for at køre til Grindsted, hvor 32 U15-spillere venter til U15-samlingen, der varer fra mandag til fredag.

- Foruden det udviklingsmæssige fokus bruges U15-samlingen også på at komme nærmere en udtagelse af de spillere, der skal repræsentere Danmark ed U15 EM og Swedish Youth Games i Malmö. De 32 spillere har vi set før. Vi har set dem løbende henover de seneste sæsoner for at kunne bedømme deres potentiale, men det bliver rigtig spændende at arbejde med dem i næste uge, siger Thomas Nielsen. 


Træningspassene er fra halvanden til to timer. Der er også lidt flere fysiske elementer inde over træningen, og så vil Thomas Nielsen lægge en sæsonplan med spillerne.

Igen får Thomas Nielsen hjælp af Jonas og Lise Kramer, ligesom Lars Klintrup hjælper til.

Spillerne og trænerne skal bo i en gymnastiksal i MAGION, hvor de også skal træne. 


 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Folkedanseren.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | ConCor - IT-konsulenter | LeoVegas SPORT

Delete item?