Badmintonphoto

Få overblik: Sådan har Danmark historisk set præsteret ved Sudirman Cup

13-05-2019 15:08 |  Badminton.dk |  Lasse Kjær Hansen
Om en uge skydes den 16. udgave af Sudirman Cup i gang i Nanning, Kina. Men hvordan har Danmark egentlig præsteret ved mesterskabernes første 15 udgaver? Her får du overblikket over det danske landsholds præstationer igennem mesterskabernes 30 år lange historie. 
 
Læs også: 13 spillere udtaget til ungt Sudirman Cup-hold. 

15 udgaver af Sudirman Cup er hidtil blevet udkæmpet, og i bjergtagende 11 af dem har Danmark haft medalje med hjem.

Hidtil er det dog ikke blevet til guld for det danske landshold, som i år er sjetteseedet ved den 16. udgave af Sudirman Cup og dermed heller ikke på papiret spået til at hjemtage det ædleste metal.  

Ikke desto mindre kan Danmark bryste sig af kun at være overgået af badmintonmagter som Indonesien (13), Sydkorea (15) og Kina (15) i tabellen over de nationer med flest medaljer fra VM for blandede hold.

To af sølv og ni af bronze er det blevet til for de rød-hvide farver.

SE RESULTATER FRA ALLE DANMARKS KAMPE VED SUDIRMAN CUP NEDERST I ARTIKLEN

Det er særligt Kina og Indonesien, der har gjort det svært for danskerne igennem årene. Kina har været modstanderen i begge Danmarks Sudirman Cup-finaler. Her blev det til et nederlag på 1-3 i 2011 i Kina, og på 0-3 i Brøndby Hallen i 1999.

Tilsvarende har den største danske bøddel ved Sudirman Cup været Indonesien. Med 13 indbyrdes opgør er det også den nation, som vi har mødt flest gange, og med nederlag i 9 af dem (senest i 2017) er der bestemt revanche at hente for Danmark, når de to nationer mødes i gruppespillet i næste uge.

Med Danmarks seedning som seks er målsætningen i første omgang en kvartfinale, men inden den kan erklæres indfriet, skal Danmark kæmpe sig forbi Indonesien, som er seedet treer, og England, i gruppespillet.

Optimismen er dog at spore hos den danske cheflandstræner, Kenneth Jonassen, som kalder Danmarks lodtrækning for positiv.
Se alle Danmarks hidtidige Sudirman Cup-resultater her.

Danmarks medaljer ved Sudirman Cup:
Guld: 0
Sølv: 2
Bronze: 9

Danmarks resultater og placeringer ved Sudirman Cup:
2017 i Australien:

1. Sydkorea
2. Kina
3. Thailand og Japan
Danmark 4 – 1 Indien
Danmark 2 – 3 Indonesien
Danmark 2 – 3 Thailand

2015 i Kina:
4. Kina
5. Japan
6. Sydkorea og Indonesien
Danmark 4 – 1 England
Danmark 2 – 3 Indonesien
Danmark 2 – 3 Japan

2013 i Malaysia:
1. Kina
2. Sydkorea
3. Danmark og Thailand
Danmark 4 – 1 Singapore
Danmark 2 – 3 Japan
Danmark 3 – 0 Taiwan
Danmark 1 – 3 Kina

2011 i Kina:
1. Kina
2. Danmark
3. Indonesien og Sydkorea
Danmark 5 – 0 England
Danmark 2 – 3 Sydkorea
Danmark 3 – 1 Taiwan
Danmark 3 – 1 Indonesien
Danmark 0 – 3 Kina

2009 i Kina:
1. Kina
2. Sydkorea
3. Indonesien og Malaysia
Danmark 3 – 2 Hong Kong
Danmark 1 – 4 Sydkorea
Danmark 2 – 3 Malaysia
Danmark 3 – 2 England (kamp om 5./6.-pladsen)

2007 i Skotland:
1. Kina
2. Indonesien
3. Sydkorea og England
Danmark 3 – 2 Hong Kong
Danmark 1 – 4 Indonesien
Danmark 3 – 2 Sydkorea
Danmark 3 – 2 Malaysia (kamp om 5./6.-pladsen)

2005 i Kina:
1. Kina
2. Indonesien
3. Danmark og Sydkorea
Danmark 3 – 2 England
Danmark 4 – 1 Thailand
Danmark 3 – 2 Sydkorea
Danmark 0 – 3 Indonesien

2003 i Holland:
1. Sydkorea
2. Kina
3. Danmark og Indonesien
Danmark 4 – 1 England
Danmark 4 – 1 Indonesien
Danmark 2 – 3 Sydkorea

2001 i Spanien:
1. Kina
2. Indonesien
3. Danmark og Sydkorea
Danmark 5 – 0 England
Danmark 2 – 3 Indonesien
Danmark 2 – 3 Kina

1999 i Danmark:
1. Kina
2. Danmark
3. Malaysia og Indonesien
Danmark 3 – 2 Sydkorea
Danmark 5 – 0 Sverige
Danmark 3 – 2 Indonesien
Danmark 1 – 3 Kina

1997 i Skotland:
1. Kina
2. Sydkorea
3. Danmark og Indonesien
Danmark 4 – 1 Sverige
Danmark 3 – 2 Indonesien
Danmark 2 – 3 Sydkorea

1995 i Schweiz:
1. Kina
2. Indonesien
3. Danmark og Sydkorea
Danmark 4 – 1 Thailand
Danmark 2 – 3 Indonesien
Danmark 1 – 4 Kina

1993 i England:
1. Sydkorea
2. Indonesien
3. Danmark og Kina
Danmark 5 – 0 England
Danmark 2 – 3 Indonesien
Danmark 2 – 3 Sydkorea

1991 i Danmark:
1. Sydkorea
2. Indonesien
3. Danmark og Kina
Danmark 4 – 1 Japan
Danmark 1 – 4 Sydkorea
Danmark 2 – 3 Indonesien

1989 i Indonesien:
1. Indonesien
2. Sydkorea
3. Danmark og Kina
Danmark 0 – 5 Kina
Danmark 3 – 2 Sverige
Danmark 0 – 5 Indonesien




 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?