Solid ligasejr over lokalrivalerne

05-10-2017 22:04 |  Solrød Strand Badmintonklub |  Jesper Melgaard

Der var lagt op til lokaldrama, da SSB torsdag aften gæstedelokalrivalerne fra Greve i en ligakamp, der på mange måder kunne blive en rettesnorfor resten af sæsonen og i en kulisse, hvor Solrød-tsunamien totalt domineredelydbilledet.

I første runde stod den på mix og herredouble. Især mix’enlignede på forhånd en jævnbyrdig affære, men det skulle hurtigt vise sig, at NiclasNøhr og Maiken Fruergaard Sørensen ikke havde planer om at byde på nogenværtsgaver til Greve-parret Mikkel Delbo Larsen og Ditte Søby Hansen. Efter etrelativt jævnbyrdigt første sæt, som solrødderne dog vandt med 21-17 var derdømt ensrettet trafik i andet, der ligeledes blev vundet af SSB’erne med deoverbevisende cifre 21-11.

I herredoublen så det til gengæld svært ud for RasmusFladberg og Jeppe Bay Madsen mod hjemmeholdets David Daugaard og MathiasChristiansen. I første sæt bed det nykomponerede Solrød-par dog godt fra sig,selvom det i sidste ende blev tabt med 19-21. I andet var Greve-spillerneovenpå fra start til slut og tog sættet med 12-21. 1-1 i holdkampen.

I anden kamprunde skulle Mia Blichfeldt forsøge at følge oppå den gode Solrød-start i hendes single mod Michelle Skødstrup. Første sætblev med Blichfeldt i førersædet fra start, og hun kunne uden det store besværsnuppe sættet med 21-14. I andet sæt kom Blichfeldt skidt fra start og bagudmed 9-14, inden hun igen fik gang i højrearmen og bragt sig foran med 17-14.Det knækkede tilsyneladende Greve-spilleren, og sættet gik derfor til Solrødmed 21-17.

På banen ved siden af var det Solrøds dynamiske dame-duo,Emma Karlsson og Johanna Magnusson, der var på en svær opgave mod IsabellaNielsen og Rikke Søby Hansen. I første sæt var det dog solrødderne, derfortsatte det gode spil fra tirsdagens ligakamp og hurtigt fik opbygget etsolidt forspring, som blev vekslet til sætsejr på 21-16. Andet sæt blev en tætaffære, hvor føringen skiftede flere gange undervejs, men i sidste ende var detGreve, der tog det afgørende point på en heldig netruller og med 19-21 tvangkampen ud i et tredje sæt. Det blev også en tæt affære, men denne gang var detde to svenskere, der var køligst og tog en meget vigtig sejr på 21-18. 3-1 tilSolrød i holdkampen.

I mellemtiden var HK gået på banen til hans single mod GrevesKim Bruun. Efter en god start til SSB’eren, overtog Bruun gradvist styringen oggik i front ved stillingen 17-18. Heldigvis formåede HK at gribe dybt i rutinenog tog de næste fire point til sætsejr på 21-18. Også i andet sæt kom HK godtfra start og førte halvvejs med 11-7. Men denne gang holdt han fast og kørtesikkert sejren i hus med 21-15. SÅDAN! Sejren i holdkampen var sikret!

Dermed havde den anden herresingle mellem Jacob Nilsson ogværternes Dey Subhankar kun betydning for sejrens størrelse. Det så nu ikke udtil at påvirke Nilsson, der lagde ud som lyn og torden i første sæt, som hanvandt med 21-11. I andet sæt kom Nilsson også flyvende ud af starthullerne ogførte 11-6 ved opholdet. Men langsomt begyndte Subhankar at hale ind og overtogføringen ved 13-14, inden han tog sættet med 13-21, mens Nilsson så mere ogmere flad ud. Tendensen fortsatte i tredje sæt, hvor Subhankar hurtigt bragtesig foran med 3-9, og selvom Nilsson kæmpede det bedste, han havde lært, menmåtte i sidste ende indkassere et nederlag på 16-21.

SSB’erne kan nu, efter en mere end godkendt ligastart, holdepause indtil tirsdag den 7. november, hvor Team Skælskør-Slagelse kommer påbesøg i Solrød Idrætscenter.






 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?