U13B

SM-medaljer til VB's ungdomshold

15-04-2016 22:20 |  Værløse Badminton |  Anne Louise Terreni
Værløse har i sæsonen 2015-2016 deltaget med hele 15 hold i ungdomsholdturneringen i alle aldersgrupper fra U9 til U17. I ugens løb har der været afholdt SM-finaler i Taastrup, hvor Værløse havde tre hold med.

U9-holdet sluttede, som en flot nummer tre og fik bronzemedaljer. Tillykke til Astrid, Vibeke, Anton, Oskar, Tristan, Peter og Sophus med det fine resultat.

U13B-holdet fortsatte deres flotte resultater, og efter weekendens sejr i "Danmarks Bedste Ungdomshold" kan holdet nu også kalde sig Sjællandsmestre. Ved finalekampen i Taastrup mødte holdet Lolland/Falster og vandt en sikker 5-1 sejr. Stort tillykke til Augusta, Mikkeline, Alexandar, Casper, Niels og Nikolaj med guldet.

Endelig skulle U15 4+3 holdet spille finale mod Solrød Strand, som holdet havde mødt to gange tidligere i puljespillet og endnu havde til gode at vinde en kamp mod. Heldigvis hev spillerne to kampe hjem og tabte derfor "kun" 7-2 i finalen. Stort tillykke til Astrid, Melissa, Caroline, Anders, Thomas, Andreas, Mikkel og Malthe med sølvmedaljerne. Holdet har desuden kvalificeret sig til DM for hold i slutningen af april i Skovshoved.

 
U15E/M holdet                                       U13B holdet




Copyright Værløse Badminton


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?