Tine Baun sluttede med All England titel.

10-03-2013 15:59 |  Værløse Badminton |  Værløse Badminton
Flottere afslutning på en badmintonkarriere kan man ikke forestille sig. Tine Baun satte søndag eftermiddag punktum ved at vinde den mest traditionsrige af alle badmintonturneringer, da hun med finalesejr i tre sæt vandt All England for tredje gang i karrieren.

Som ugen er skredet frem, har Tine mere og mere markeret sig som en potentiel kandidat til at slutte allerøverst på sejrsskamlen. En knusende suveræn sejr i kvartfinalen blev fulgt op af det vanvittige drama i semifinalen, hvor Tine overlevede fem sætbolde i første sæt, smed en 19-17 føring i andet, for så at vinde tredje og afgørende sæt med 21-19.

I finalen ventede så thailandske Ratchanok, som Tine kun havde slået én gang i fire forsøg. Men intet har været normalt i denne uge, og efter en meget lige indledning, løb Tine fra sin modstander i fra 13-13 i første sæt, som hun vandt 21-14. I andet sæt kom thailænderen stærkt fra start, og selvom Tine kravlede på mod slutningen, tabte hun sættet 21-16.

Sidste sæt på internationalt plan i karrieren blev en opvisning fra Tine, når hun er bedst. En dræbende offensiv, skarpe slag i massevis, og en modstander der ikke kunne stille noget som helst op. Hun førte 11-3 ved opholdet, og heller ikke i sidste del blev der givet det mindste ved dørene, og på sin 5. matchbold lukkede hun kampen med 21-10

En nærmest ufattelig afslutning på en meget fornem karriere – og et meget stort til lykke til Tine, som om nogen har fortjent denne afslutning.



Copyright Værløse Badminton


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?