Københavnske ungdomsspillere endnu engang i Holland

02-01-2012 20:19 |  Badminton København |  Karina Sørensen
 

Fra den 27.12 - 30.12.2011 deltog 34 børn og unge fra Københavns Badminton Kreds i den internationale Turnering i Holland. I turneringen deltog spillere fra 10 lande på tværs af U11, U13, U15, U17 og U19. København har deltaget mange år i denne turnering, og har stolte traditioner. Dette år var ikke nogen undtagelse, da København var stærkt repræsenteret i semi og finaler.
 
Der var afgang fra Valby den 27.12 kl. 07.00. I bussen blev der spillet kort, set film og hørt musik. Vi ankom til hotellet kl. 19.00, og var godt sultne. Efter en gang aftensmad var det godnat kl. 22.00. Næste morgen var der morgenmad fra 06.30 og afgang til hallerne kl. 07.20. De indledende kampe blev spillet i 4 haller mens semi og finaler for alle årgange blev spillet i 1 hal. Det blev en lang dag. De sidste kampe var færdige kl. 22.30. U11 var færdige før, så de kunne spise aftensmad ved 20 tiden mens alle andre spiste "natmad" kl. 23.30. Bagefter var det på hovedet i seng.
 
Næste morgen var der afgang med bussen kl. 08.00. Semifinalerne startede kl. 09.00 og København var godt repræsenteret. Fordi der kun blev spillet i 1 hal var der en kæmpe opbakning. Der blev råbt højt og alle heppede. Finalerne startede kl. 13.30, og var spændende. Flere af spillerne oplevede præmieoverrækkelsen om eftermiddagen på tæt hold. Der var nemlig præmier til 1. og 2. pladsen. Præmieoverrækkelsen foregik med høj musik og discolys, så der var "gang" i den.
 
Vi spiste i hallen og der var afgang mod Danmark kl. 19.00. Vi nåede Valby påny kl. 07.00 og var godt trætte men en rigtig fed tur med godt kammeratskab. Endnu en gang en fantastisk tur!

Af Lars Miguel Paredes







 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?