Ny udviklingskonsulent til de københavnske klubber

31-07-2012 21:01 |  Badminton København |  Karina Sørensen

Ny udviklingskonsulent til de københavnske klubber

Pernille Fløjstrup Andersen afløser Linda Nielsen som udviklingskonsulent for københavnerklubberne.

Den 1. august rokerer Badminton Danmarks to udviklingskonsulenter på Sjælland. Det betyder, at Linda Nielsen efter 3 år som konsulent i København afløses af Pernille Fløjstrup Andersen.  Linda Nielsen rykker sydpå – og nærmere sin bopæl – og skal fremover arbejde med klubber på Lolland, Falster og Sydsjælland.

Pernille Fløjstrup Andersen har siden februar 2012 været fuldtidsansat som udviklingskonsulent i Badminton Danmark på Sjælland, Lolland og Falster. Hun har spillet badminton i mere end 30 år og har bl.a. siddet i klubbestyrelser, været træner, leder og klubbladsredaktør. Derudover har hun siddet i Badminton Fyns bestyrelse og SEU. Hun er uddannet journalist og efteruddannet inden for kommunikation og projektstyring. Med tiden har hun bl.a. arbejdet som dagblads-, ugeavis-, og sportsjournalist, samt kommunikationsmedarbejder.

Bare spørg
Udviklingskonsulentens virke spænder bredt. Nogle klubber har brug for at finde en retning i deres bestyrelsesarbejde. Nogle klubber mangler frivillige, trænere eller spillere. Nogle klubber vil lave flere aktiviteter for medlemmerne. Alle kan henvende sig til konsulenten for at få gratis vejledning, konkrete redskaber eller hjælp "til at komme i gang".

Kontakt
Udviklingskonsulent Pernille Fløjstrup Andersen, mail: pfan@badminton.dk - mobil: +45 2134 4784






 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?