Kom til gratis vælgermøde om idrættens rammer i København

05-10-2013 11:18 |  Badminton København |  Karina Sørensen
                                                                   

Idrætsforum København sætter fokus på københavnernes mulighed for at dyrke idræt i tidsvarende faciliteter. Det sker ved et vælgermøde mandag den 21. oktober i lokalerne hos Fremad Valby. Kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) og gruppeformændene fra partierne i Borgerrepræsentationen er indbudt for at diskutere deres synspunkter om idrættens fysiske rammer i København. Publikum vil være ledere og andre frivillige fra den københavnske idræt.

Debat og netværk
Aftenen bliver delt op i to halvdele, der begge byder på et indledende oplæg fra politikerne og herefter er der fri diskussion og spørgsmål fra salen. Første halvdel handler om nye og eksisterende idrætsfaciliteter, mens anden halvdel handler om de økonomiske rammer for idrætten. I pausen vil der være mulighed for at netværke med andre idrætsinteresserede deltagere.
Der er gratis adgang til vælgermødet, hvor der bliver serveret kaffe, the og sodavand.

Tid: Mandag den 21. oktober, klokken 18:00-21:00
Sted: Fremad Valby, Julius Andersens Vej 8, 2450 København SV.
For yderligere oplysninger: Søren Hemmingshøj, shem@dbu.dk
Arrangør: Idrætsforum København (IFK) arbejder politisk for at sikre de bedste betingelser og udviklingsmuligheder for den organiserede idræt i København. Indsatsområderne er: Faciliteter, foreninger, partnerskaber, samt rekruttering af nye målgrupper til den organiserede idræt.            






 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?