Indbydelse til dommerkursus 2016

01-02-2016 11:35 |  Badminton Fyn |  Lars Lyskjær
Indbydelse til BADMINTON DOMMERKURSUS APRIL 2016

Alle mellem 16 og 60 år kan blive badmintondommer. Hvis du gerne vil opleve badminton på højt niveau, har en hurtig opfattelsesevne, god stemme og kan træffe en beslutning – så bliv badmintondommer.
Vi indbyder til et kursusforløb, hvor man laver et støttet hjemmestudie, inden vi mødes til prøven.
Efter tilmeldingen vil du modtage nogle henvisninger til de relevante links i regelsættet, og samtidig vil du være tilknyttet en vejleder, der vil kunne svare på dine spørgsmål, og i forløbet aflægger du en forsøgsprøve.
Kurset er delt op i 2 afdelinger:
1. TEORI:
Lørdag den 2. april, kl. 0900 afholdes den teoretiske del med ”spørgetimer” efterfulgt af prøven. Stedet findes, når deltagerne kendes, så det kan blive centralt for alle.
2. PRAKSIS:
Lørdag den 9. april afholdes den praktiske prøve (stigeprøven) i forbindelse med en åben ungdomsturnering i Viborg Badminton Hal.

Efter bestået prøve kan man dømme ungdomsrækker og senior op til M-rækken. Vil du dømme højere rækker, må du senere tage flere dommerkurser, og så er dørene åbne for at dømme ved internationale stævner, også i udlandet. Det er altså din egen energi og dine ambitioner, der afgør, hvor meget du må dømme.
Under alle omstændigheder kan du som dommer se frem til mange  spændende oplevelser på banen, sammen med spillerne og dine dommerkollegaer.
Kravet til en uddannet dommer er minimum fire udkald i hver sæson, og du får betalt din transport, dine diæter og en skattefri godtgørelse ved hvert udkald.
Tilmelding gennem din klub til Badminton Midtjyllands dommerleder
Flemming Holmgaard, via mail senest onsdag den 26. februar 2016.

Du vil derefter modtage yderligere information og materiale.
Pris for kurset er kr. 500.
Regning fremsendes efterfølgende til klubben.

Med sportslig hilsen
BADMINTON
Midtjylland, Sønderjylland og Fyn


 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?