På fredag d. 9. august bliver Viktor Axelsen hædret på Odense Rådhus for hans historiske præstation ved OL i Paris. Viktor Axelsen vinder guld for andet OL i træk, og er dermed den mest vindende herresinglespiller nogensinde i badmintonsportens OL-historie.
”Viktor er en eminent ambassadør. Ikke bare for Odense, men for hele Danmark. Der er al mulig grund til at fejre ham. Det er sjældent, at en by - eller en nation - kan bryste sig af at have en sportsmand af hans kaliber” - Peter Rahbæk Juel
Viktor Axelsen forventes at ankomme til Odense Rådhus kl. 16.00, hvor der vil være fejring i rådhussalen.
Der vil være officielle taler og indslag fra:
Borgmester Peter Rahbæk Juel
Rådmand Søren Windell
Odense Badminton Klub – OBK
En musikalsk overraskelse
Viktor Axelsen
Info:
Dato: fredag d. 9. august 2024
Arrangementet finder sted på Odense Rådhus kl. 16.00
Dørene åbner kl. 15.00
Det er gratis at være med og der er ingen tilmelding. Deltagelse gælder efter først -til-mølle-princippet, så kom i god tid
Se mere og deltag i eventen her:
https://www.facebook.com/share/wkQHbMeh7yQRK5n1/
Vi håber, at så mange af jer har lyst til at være med, og ikke mindst sprede budskabet, så vi sammen kan hylde Viktor som fortjent.