Bliv badmintondommer

04-12-2025 13:04 |  Badminton Fyn |  Lars Lyskjær
BEMÆRK
Er du tilknyttet en fynsk badmintonklub, så tilbyder Badminton Fyn at dække tilmeldingsgebyret.
Efter bestået eksamen, så sender du et billede af dit bevis, og din kvittering på betaling af deltagergebyret samt oplyser dit reg. og kontonummer til fjerbold@gmail.com, så refunderer Badminton Fyn deltagergebyret.
Indbydelse til
BADMINTON DOMMERKURSUS
Hvis du gerne vil opleve badminton på højt niveau, har en hurtig opfattelsesevne, en god stemme og kan træffe en beslutning – så bliv badmintondommer.
Vi indbyder til et kursusforløb, hvor man laver et støttet hjemmestudie, inden vi mødes til prøven.
Efter tilmeldingen modtager du nogle henvisninger til de relevante links i regelsættet, og samtidig vil du blive tilknyttet en vejleder, der vil svare på dine spørgsmål.
I kursusforløbet får du mulighed for at øve dig på nogle testprøver.
Undervisningen foregår på dansk.
Bemærk: Kursister skal være fyldt 16 år og må ikke være fyldt 60 år ved kursusstart.
Kurset er delt op i to dele:
1. Teori:
Lørdag den 21. februar 2026 kl. 08.00 - ca. 16.00 afholdes den teoretiske del med ”spørgetimer” efterfulgt af en skriftlig prøve i Randers Badmintonhal, Boghvedevej 30, 8920 Randers NV.
2. Praksis:
Lørdag den 28. februar 2026 kl. 08.00 - ca.16.00 afholdes den praktiske prøve (stigeprøven) i forbindelse med en åben ungdomsturnering i Horsens, Sognegårdsvej 4, 8700 Horsens.
Vi anbefaler, at du medbringer en tablet til stigeprøven.
En tablet er et virkelig godt værktøj til at give overblik i doublekampene.
Efter bestået prøve kan du dømme ungdomsrækker og senior op til M-rækken.
Kravet til en uddannet dommer er minimum 5 udkald i hver sæson – heraf minimum 1 som turneringsdommer.
Du får betalt din transport, dine diæter og en skattefri godtgørelse ved hvert udkald.
Tilmelding og betaling:
Deltagergebyr
Pris for kurset er kr. 1.000,00.
Tilmelding
Send en mail med spiller-id, mailadresse og telefonnummer på kursisten til sekretaer@badmintonmidtjylland.dk.
Betaling
Indbetal herefter deltagergebyr på 1.000,00 kroner pr. kursist på reg. 9331 og kontonummer
0001276905 – husk at påføre hvilke(n) kursist(er), gebyret dækker.
Tilmelding og betaling skal ske senest 19. januar 2026.
Du vil efter tilmeldingsfristen modtage yderligere information og materiale fra underviserne.
Med sportslig hilsen
BADMINTON
Fyn og Jylland





 


Delete item?