Orientering om serie 1

13-05-2014 10:19 |  Badminton Nordjylland |  Tinne Karlsson Nielsen

Fra sæson 2014/2015 vil Badminton Nordjyllands serie 1 blive en del af et nyt fælles reglement for serie 1 i Vestdanmark (Nordjylland, Midtjylland og Fyn). Badminton Danmark er ved at lægge sidste hånd på reglementet, det forventes at blive offentliggjort i løbet af denne måned.

For de nordjyske klubber betyder reglementet nogle få ændringer, hvor jeg vil fremhæve de væsentligste:
Serie 1 vil fra næste sæson blive pointgivende til ranglisten. Det betyder at alle spillere i serie 1 fremover skal oprettes i Badmintonpeople. Har I spillere i klubben der ikke er oprettet i Badmintonpeople er det derfor en rigtig god ide allerede nu at få dem oprettet, de skal senest være oprettet inden de spiller første holdkamp. Spillerne kan enten selv oprette sig på www.badmintonpeople.dk ellers kan en klubadministrator i Badmintonpeople gøre det (Log på badmintonpeople, gå ind under "klubadministration", "vis/ret spillere" - "opret ny spiller" For at du kan oprette en spiller har du brug for deres navn og fødselsdato).
Derudover skal man minimum være U17 spiller for at deltage på serie 1 fra næste sæson.

Administrationen af serie 1 vil fra næste sæson blive varetaget af Hanne Gram fra Badminton Midtjylland, Hanne kan kontaktes på tlf. 87109244 eller på mail: hg@badmintonmidtjylland.dk


Hanne forventer at have serie 1 puljerne færdige i løbet af denne måned. Derfor afmelding af hold fra serie 1 efter den 15/5 vil give en bøde på 500,-

Som udgangspunkt vil det fælles reglement og sammenlægningen af administrationen ikke betyde længere kørselsafstande for de nordjyske hold da puljerne stadigvæk vil blive sat sammen ud fra geografi.


Har I spørgsmål er I velkomne til at kontakte undertegnede eller Hanne.

Med venlig hilsen
Tinne

Badminton Nordjylland, kontor@badmintonnordjylland.dk







 


Delete item?