Første sejr til nordjyske U11 storhold mod Horsens
Støvring, Brønderslev og St. Restrup har lavet et fælles U11A hold (SBS) som er med i holdturneringen i Midtjylland. Ingen af klubberne har spillere nok til at danne et U11A hold alene, men samarbejdet gør det muligt at deltage i holdturneringen.
Der er ikke en U11A række i Nordjylland, så derfor er holdet tilmeldt i Midtjylland med hjemmebane i Randers.
Søndag var spillerne i Viby til den første kamp, og startede ud mod Kolding, som pt. er en af de stærkeste badminton klubber i Midtjylland.
Det blev til et nederlag på 7-2. Der var sejr i herre single til Cornelius og i herre double til Kristian og Kasper, samt tre meget tætte kampe i tre sæt, som Kolding desværre vandt. Dermed et tilfredsstillende resultat mod en meget stærk klub.
Dernæst mødte SBS Horsens, som vi vandt 6-3 i ret overlegen stil. Alle syv spillere kom dermed hjem fra Viby med en sejr i bagagen, og i godt humør.
Spillerne på holdet er:
Maja Vad Madsen, Nikoline Mølgaard, Kasper Røjkjær, Kristian Kollerup Andersen fra BBC.
Fra Støvring deltog Ida Janum Riis og Cornelius Christensen, og sidst fra St. Restrup deltog Nicklas Weesgaard.
Mange hilsner
Helle Weesgaard
CustomValidator