Derfor er badminton så populært

22-08-2021 10:44 |  BadmintonPeople |  CMS Admin
Dette indhold er sponsoreret

Der er ingen tvivl om, at danskerne elsker badminton. Sådan har det været i mange år, men populariteten er bestemt ikke dalet, efter at Viktor Axelsen for alvor har sat Danmark på verdenskortet med sine flotte sejre. Men hvad er det helt præcist ved badminton, der taler så meget til os, og som har gjort det til en national folkesport? Nedenfor følger et par gode bud. Hvis du også er blevet grebet af badmintonfeberen, men ikke selv har lyst til at stå på banen, kan du spille på badminton online, hvor du med PokerStars Sport bonus har mulighed for at opnå ekstragevinster.

Super god motion
Selvom mange spiller badminton, fordi det er sjovt og hyggeligt, skal man bestemt ikke tage fejl af, at det er benhård motion, hvilket de fleste, der har prøvet, kan nikke genkendende til. De korte, hyppige spurter, der fungerer lidt ligesom intervaltræning, er fantastiske for kredsløbet, konditionen og forbrændingen. Samtidig gør de mange positioner, man kommer ud i, når bolden skal rammes, at man får brugt det meste af kroppen, hvilket gør det til en enorm sund fritidsaktivitet.

Let at gå til
Der er den klare fordel ved badminton, at det ikke kræver det store at begynde at spille. Hvis du ‘bare’ spiller for sjov, kan du nøjes med at købe en relativt billig ketcher og en pakke fjerbolde, finde træningsskoene frem, tage en ven under armen og så afsted. Der findes badmintonhaller i de fleste større og mindre byer i hele landet, hvor du kan booke en bane. Du kan også tilmelde dig en af de mange klubber, der findes rundt omkring og på den måde blive en del af et større fællesskab. Derudover er reglerne i badminton forholdsvis simple, og grundteknikken er let at lære. Der går altså ikke længe, før man føler sig som en professionel.

Underholdning og konkurrence
Det kan siges ganske simpelt - der er gang i badminton. Det er en sport, hvor der skal tænkes og handles hurtigt, og hvor man sjældent slipper koncentrationen. Dette gør det til en af de mest underholdende sportsgrene at spille, hvor en time er overstået, på hvad der føles som 10 minutter. Dernæst følger, at badminton også er en sport for de konkurrenceglade. Pointene skifter hurtigt, og ikke nok med at man skal udfordre modstanderen, kan man også nemt udfordre sit eget niveau ved at afprøve nye slag, skifte tempo m.m. Hvis man er mere til at spille i par, kan det også være rigtig sjovt at spille badmintondouble, hvilket giver spillet en anden dynamik og mulighed for at spille fire på én gang.



 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?