Helbredstjek, rådgivning og udvikling
Mit navn er kim Christrup og jeg er udviklingskonsulent i Sjællands- og Lolland Falsters Badminton Kreds.
Jeg kommer gerne på besøg i klubben for at høre om de udfordringer klubarbejdet medfører – et såkaldt helbredstjek eller blot en uformel badminton snak.
Efter at jeg har identificeret de udfordringer som I står overfor vil jeg meget bedre kunne rådgive Jer om hvilke tiltag der vil være de mest optimale og realistiske for netop Jeres klub.
Rådgivningen kunne eksempelvis handle om:
· Generel information omkring aktiviteter i kreds og forbund
· TEKNIKA & MINITON – nyeste trænings principper for ungdom
· Forældre involvering
· Forældre coaching
· Trænermangel
· Hvad er et badminton barn?
· Introduktion til badminton i skolen
· Træningssamling for begyndere U9 – U15
· Begyndere turneringer U9 - U15
· Mangel på ungdom/senior spillere
· Mangel på unge/piger mv.
Som I kan se af emnerne, vil besøget både kunne rettes mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, trænere, forskellige spillergrupper og forældre.
Jeg vil desuden også kunne tilbyde længere varende forløb i forbindelse med konkrete projekter eller udviklingstiltag i klubben, hvis I har en god idé, I ønsker udført i Jeres klub eller nærområde.
Som udviklingskonsulent har jeg stor erfaring med at gennemfører klubudviklingsprojekter og i det hele taget at tage et ”helbreds tjek” på netop din klub, rådgive og hjælpe med at udvikle nye aktiviteter.
Jeg glæder mig meget til at høre fra jer og hvis I har spørgsmål, er I meget velkomne til at ringe eller sende mig en mail.
Læs meget mere om DBF’s aktiviteter og muligheder på www.badminton.dk og kredsens hjemmeside på www.lbkr.dk
Sportslig hilsen
Kim Christrup
Udviklings konsulent
Mobil tlf. 20 29 90 00
E-mail kich@badminton.dk