Sommerlejr sæson 2011/2012
I Skibby badminton klub har der i mange år været tradition for at ungdomsspillerne kan tilmelde sig en årlig sommerlejr. Sommerlejren har hvert år været afholdt i uge 31.
Denne sommer blev lejren afhold i Skuldelevhallen og i de nærliggende udendørsarealer omkring hallen.
Børn og ledere på lejren indkvarterede sig i henholdsvis, fodbold lokale (pigerne) og i gymnastiksalen (drengene). Lejren varede fra mandag kl. 13.00 til fredag kl. 13.00.
På lejren blev der spillet en masse badminton og der blev lavet en masse udendørs aktiviteter. I år var vejret med os, uge 31 var vist den eneste sommer uge i løbet af hele sommerferien.
I løbet af uge kom flere gæste trænere på besøg og sørgede for sjove og udfordrende træningspas.
Mandag og tirsdag aften var der turnering for alle i hallen. Onsdag blev det stor bade dag, ved Skuldelev stand, vandet var dog ikke ret varmt og fornøjelsen blev derfor kort.
Torsdag aften var der event i Ølstykke. Vi blev hentet i bus alle sammen og kørt til spejderne i Ølstykke. Spejderne havde forberedt et fantastisk arrangement, hvor vi bla. skulle lave mad på bål, klatre, sejle i kanon, sætte telt op på tid, spille spil hvor hjernecellerne virkelig skulle arbejde samt meget mere.
Det var en sjov og udfordrende aften, hvor vi godt kunne have brugt endnu flere timer.
Torsdag nat, blev alle vækket og så var der natløb... Motorsaven blev tændt lige udenfor drengenes dør og pigerne blev vækket af samme lyd foran deres vindue. De fleste var med til løbet hvor opgaven var at finde ud af, hvem af lederne der var blevet kidnappet...
Fredag morgen var alle godt trætte og træningspassene blev udskiftet med en gang stratego i det gode vejr udendørs.
Fredag over middag var alle godt trætte og da forældrene kom for at hente, traskede trætte ungdomsspillere hen til bilerne.
Forplejningen på lejren blev arrangeret af forældre som frivilligt stille op som mestre kokke og servicepersonale. Alle forældre skal have stor tak for deres indsats og under evalueringen fredag formiddag var maden da også en vigtig post, alle børnene syntes maden havde været helt fantastisk.
På ledernes vejen vil vi gerne sige tak for en god lejr.
Næste års lejr vil blive planlagt i løbet af sæsonen af USU.
Se lidt billeder
her...