Skip Navigation Links
Forside
Nyheder
Om klubben
Ungdom
Senior
Motionist/veteran
Bliv medlem
Turneringer
Cykelløb
Kantine
Kontakt
Sponsorer
Links

LBS 2011

 

Lands Badminton Stævne 2011 i Fredericia.

 

16 håbefulde spillere og 2 ledere drog fredag i efterårsferien af sted til Fredericia med bus, afgang meget tidligt fredag morgen fra Skibbyhallen.

 

Vi blev samlet op af en bus, der allerede var fyldt med spillere fra Frederiksværk. Heldigvis var der også en leder fra Frederiksværk, der havde styr på det hele, også spillerne fra Skibby. Alle blev krydset af, men vi manglede én. en spiller var heldig at blive kørt af sine forældre.

Efter tisse pause skulle der holdes mandtal. der manglede én spiller, det viste sig at være Rune. Han manglede ikke, var bare gledet ned under sædet.

 

Godt fremme i Fredericia og efter indkvartering i en gymnastiksal på Egumvejens Skole, blev spillerne fordelt i haller rundt omkring, de fleste heldigvis i Fredericiahallerne, der består af 6 haller. Nogle skulle til Lillebæltshallen og til Middelfart og til Erritsøhallen. Heldigvis var det de ældste spillere, der skulle ud på egen hånd. Lederne kunne så koncentrere sig om de yngre spillere, der havde alverdens spørgsmål.

Jeg har glemt mine penge på skolen, hvor vi sover, kan jeg låne? Hvor er mine sko? Hvor er min ketcher? Hvornår og hvor skal jeg spille? Hvor er det nu vi bor? Hvilken bus skal jeg med?

 

Alle fandt alle deres ting og det rigtige sted at spille. Fredag aften måtte flere af de ældre spillere på den nærliggende Mac Donalds. Der skulle lidt andet til, end den sunde mad, der blev serveret i Hallen. Vi var jo i Jylland, så der blev serveret kold mad til aften og varm mad til frokost.

2 raske piger tog til fodboldkamp på det nærliggende stadion og så 1. division spille, Fredericia - Viborg, det var koldt. Heldigvis var billetterne gratis. 2 raske drenge og 3 friske piger og en leder var i badeland. En havde glemt badetøj, men det var ingen hindring, så blev der badet i undertøj.

Lørdag måtte en spiller afbryde sit aftensmåltid, da der var en sen kamp, der skulle spilles. Spilleren nåede ikke med på Mac D., da de andre drog af sted - usportsligt!

Lørdag aften blev filmen Max pinlig 2 vist, ganske underholdende, det var mest de voksne der grinede. Flere af de ivrige spillere ville hellere i hallen og spille badminton.

Alle fandt tilbage til vores overnatningssted - hvad var det nu skolen hed? Nogle stod direkte op af soveposen søndag morgen og direkte i spillertøjet og kylede oppakning i taskerne - så var der klar til at blive spillet badminton igen - pyt med bad - det kunne ordnes senere.

 

Søndag blev der kaldt på en leder fra Skibby over højtalerne til stævnekontoret. Der var blevet indgivet en klage over en spiller fra Skibby, fordi vedkommende var udvandret midt i en kamp lørdag aften. Søndag havde spilleren og makker vundet i double. Der blev voteret på stævnekontoret en times tid. Spilleren slap med en advarsel, ingen fratagelse af præmie for doublen, men så måtte lederen også stå skoleret på Stævnekontoret. Man kommer ud for lidt af hvert som leder ved LBS! Lederne gjorde deres bedste, men kunne ikke være alle steder på en gang. Det blev forsøgt planlagt, så der var heppere til alle kampe i Fredericiahallerne. Det lykkedes ikke helt, da en leder havde dårlig fod (viste sig senere, at den var brækket) og den anden leder skulle have styr på hvor og hvornår hvem skulle spille. Det blev klaret efter alle kunstens regler. Der blev kun kaldt over højtalerne på spillere fra Skibby 2 gange.

 

Der blev spillet rigtig meget badminton alle dage. Der blev vundet flere præmier: ketcher og tasker. Nogle fik point nok til at rykke op i rækkerne. Der blev tabt og fældet en enkelt tåre eller to. Heldigvis var der flest vundne kampe, så Skibby Badminton Klub gav is til alle inden bussen kørte hjem ad igen søndag eftermiddag. Roen sænkede sig over bussen på vej over Fyn og Sjælland. Det var nogle glade og trætte spillere og ledere der kom hjem til Skibby søndag aften.

Mette og Helle

Skibby Badmintonklub | Hovedgaden 94 , 4050 Skibby |  | postmaster@skibbybadminton.dk
Brug for et website i klubben?

Kontakt os på:

Gå til kontaktformular
(+45) 43 47 00 14
Website på BadmintonPeople
Kontakt mv.
Dette website er lavet med BadmintonPeoples CMS.

Få et prof. hjemmesideprogram (CMS) til din klub. Kontakt os via kontaktformularen. Klik her.