Vision og målsætning
I Solrød Strand Badmintonklub er der både plads til øvede og nybegyndere. Udover selve badminton spillet lægger klubben stor vægt på det sociale sammenhold, og Ungdomsudvalget arrangerer årligt en klubtur, samt flere mindre arrangementer. Sæsonen afsluttes med klubmesterskaber i maj måned og i samme forbindelse afholdes årets klubfest for alle medlemmer fra miniton til +++ J
Klubbens ungdomsafdeling hører til blandt de bedste i Danmark, og SSB har mange klassificerede spillere, der bla. deltager på landsholdet og repræsenterer Danmark til stævner i udlandet. Ungdomsspillerne har opnået mange flotte resultater ved individuelle Danmarksmesterskaber samt Danmarksmesterskaber for hold.
Vi tilbyder god træning både til dig, som bare ønsker at spille for sjov, og dig der gerne vil være god. Der er træning for alle aldersgrupper helt ned til vores små miniton børn som kombinerer badminton med lege og andre øvelser.
Vi har dygtige og kvalificerede ungdomstrænere på alle niveauer, med stor erfaring i at træne både nybegyndere, mere øvede og elitespillere.
Kontakt gerne ungdomsafdelingen og hør om muligheden for, at dit barn kan begynde til badminton.
Ønsker du at høre nærmere kan du ringe på 70 22 26 81 eller sende en mail til
ungdom@ssb.dk
Vision
•SSB skal være den mest attraktive sportsforening for unge i Solrød og omegn
•SSB skal være med til at fremme badmintonsporten og inspirere unge til at dyrke vedvarende motion.
•SSB skal være en bredde- og en eliteklub.
•SSB skal tage ansvar for uddannelse at trænere.
Målsætning for ungdomsafdelingen
•At fastholde såvel bredde- som elitemedlemmer gennem gode træningsmuligheder og arrangementer, der styrker det sociale liv i klubben
•At klubbens hold spiller i de bedste rækker i alle årgange, ud fra et sportsligt kvalificeret skøn
•At kunne honorere spilletid til nuværende og nye medlemmer
•At integrere forældre i klubarbejdet til gavn for såvel spillerne som klubben
•At være den mest attraktive sportsforening for unge i Solrød og omegn.
•At udvikle egne spillere til fremtidige trænere, for at sikre fremtidig trænerkvalitet
Fokusområder for sæsonen er
•At rekruttere flere frivillige forældre til specielt ad-hoc opgaver.
•At rette fokus mod, at spillere på de mindre årgange sluses ind på elitetræningen og den individuelle træning.
•At understøtte den allerede igangsatte skadesforebyggende styrketræning for de af klubbens u13 til u17-spillere, som træner meget og spiller mange turneringer.
•At uddanne hjælpetrænere og kvalitetssikre nuværende trænere gennem kursustilbud.