2. holdet

1. holdet fortsætter derud af - 2. holdet ramte muren

27-10-2012 19:16 |  Dragør Badminton |  Martin Elleby Berg
Uge 43 var endnu en uge hvor begge seniorhold skulle i kamp. Kampende, der blev spillet med en halv times forskel, bød på debutanter, en utrolig kamp med slutcifrene 24-22 i 3. sæt og en forlænget 'winning streak' til 1. holdet.

2. holdet skulle i denne runde møde Vanløse 2. DB 2 havde dog fået en fuld make over, da der ikke var nogen på holdet, der spillede den samme kamp mod i sidste runde. Desuden var Søren Beyer og Michael Kristensen kommet på holdet. Holdet så således ud:
Mixdouble = Majken/Martin - Michael K/Lis
Damesingle = Line - Susanne
Herresingle = Peter B - Søren - Kim - Andreas
Damedouble = Line/Majken - Susanne/Lis
Herredouble = Kim/Søren - Peter B/Michael K - Martin/Andreas

Kampen startede kl. 15.30 med de to mixdoubler samt hhv. 1. herresingle og 1. damesingle. Desværre blev de kampe tabt, og det var først ved Susannes 2. damesingle, vi kom på tavlen. Desuden vandt Kim Bach og Andreas 'Klöden'  to flotte herresingler.

Specielt sidstnævnte tilkæmpede sig en hård sejr i 3. sæt, efter at havde været bagud 11-5 ved pausen. Klöden formåede i bedste seniorstil, at holde hovedet koldt ved pressede situationer, og hev en fortjent 24-22 sejr hjem til sidst.
Det var bare ikke nok idag, og kampen endte 10-3 til Vanløse.

1. holdet var også i kamp og de spillede mod Charlottenlund 3.
På 1. holdet var der også en del ændringer i forhold til den normale opstilling, da både Nadia El Aref og Carsten 'Volley' ikke kunne være tilstede. Morten Lund og Mille Rasmussen overtog deres pladser. Det var desuden Milles debut på 1. holdet, i en alder af bare 15 år.

Holdkampen startede på bane 2,3 og 4 kl. 15sharp, og efter de første fire kampe var den lige, 2-2 og det så ud til at blive en tæt affære, men herresinglerne ved Morten Madsen, Clevin og Gösta blev alle vundet, mens sæson debutanten på 1. holdet, Morten Lund måtte se sig besejret. 
Slut cifrene for holdkampen endte på 9-4 i Dragørs favør, da 4 ud af de resterende fem doubler blev vundet.

Kampens spiller blev Morten 'Suresen' Clevin, der vandt begge sin kampe.


Samtlige spillere i 1.-2. holdstruppen vil gerne takke for den gode stemning i hallen idag, trods blandede resultater i hallen. Det er altid en fornøjelse, at spille med tilskuere i ryggen!

Vi håber at jer igen til næste hjemmebanekamp d. 17 november, hvor 1. holdet spiller mod Frederiksberg FKIF





 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?