Julen og ikke mindst det nye år står for døren, og derfor er det også tid til en status på hvordan det er gået for vores forskellige ungdomshold i den første halvdel af sæsonen.
Vi er repræsenteret således: To U11-hold, to U13-hold, et U15-hold og et U17-hold.
U11: Vores 1. hold har haft et fantastisk efterår og ligger på en 1. plads i puljen med 8 point, 4 sejre ud af 4 og med en score på hele 21-3. En helt fantastisk præstation af de bedste af vores helt yngste.
Samtidig ligger 2. holdet også godt til og i en tæt pulje hvor kun 2 point adskiller 1. og 5. pladsen, ligger holdet på en 4. plads med en enkelt vundet kamp, to uafgjorte og en tabt.
U13: Igen er vi repræsenteret med to hold i en række, og 1. holdet ligger pt. på en 5. plads i puljen med 2 point, men det skal siges at de kun har spillet 2 kampe i år, og med to vundne kampe i det nye år ligger de pludselig i toppen.
2. holdet ligger på en 6. plads ud af 9 med 4 point, en sejr, 2 uafgjorte og et nederlag.
U15: U15-holdet ligger på en sidsteplads i deres pulje med 0 point i 3 kampe og en score på 6-18.
U17: Vores U17-hold ligger godt til i deres pulje med 2 vundne kampe ud af 2 og en 3. plads med en score på 11-5. Det er værd at vide at holdet ligger på en samlet 1. plads i point men med en dårligere score end de to øverste.
Alt i alt har det været et flot efterår for ungdomsafdelingen til holdkampene, og vi ligger godt til i puljerne i næsten alle rækkerne, og med gode resultater på den anden side af 2012, kan der anes flotte slutresultater når sæsonen er ovre.
CustomValidator