Tæt fight endte med ærgerligt nederlag til U13-holdet.
GBK's hidtil ubesejrede U13-hold tog søndag den 3. februar imod KMB. Træner Rasmus Colberg havde sørget for optimal holdopstilling i forhold til KMB, der på forhånd måske var vurderet som årets sværeste modstander. GBK lagde godt ud med sejr i 2. HD, men KMB vandt både DD og 1. HD. KMB bragte sig yderligere foran med sejre i 1. MD og 1. HS, men GBK sørgede for udligning og balance i regnskabet med sejre i begge DS og 2. HS. Endnu en gang var det derfor 2. MD, som skulle afgøre dagens vinder. Efter en flot kæmpet tre sæts kamp endte det med sejr til KMB, der dermed vinder den samlede holdkamp 4-5. Rundens fidusbamse blev denne gang uddelt efter afstemning blandt holdets medlemmer - og gik til fighter Michael Asaa.
Med venlig hilsen,
Louise C. Mogensen