Træning for Ungdom genoptages.

19-04-2021 22:01 |  Hørsholm Badminton Klub |  Webmaster

TRÆNING FOR UNGDOMSSPILLERE GENOPTAGES FRA 21. APRIL!

Kære alle, 

Så skete det endelig! Vi har fået grønt lys for at lukke alle under 18 ind i hallen igen. Hold fast, hvor har vi glædet os til at kunne byde jer velkommen. Helt konkret, så genoptages al ungdomstræning fra onsdag 21. april. I skal blot møde op på de træninger, som I plejer at deltage i. 

Vi håber på, at kunne give samme positive melding til senior/motionist/veteran om et par uger. Som det ser ud, så er 6. maj datoen, hvor vi kan byde velkommen tilbage til disse medlemsgrupper. 

Når vi genåbner, er vi dog fortsat underlagt restriktioner, som er listet nedenfor. Det er super vigtigt, at vi respekterer disse, så vi minimerer chancen for smitteudbrud og deraf nedlukning af træninger. Vigtigst af alt er at understrege, at hallen er lukket for alle over 18 år - dette gælder også forældre, der afleverer/afhenter børn


KRAV OM MUNDBIND

Som det også var tilfældet før jul, er vi underlagt krav om mundbind. Dette krav er gældende for alle i alderen 12-17 år (resten er fritaget). Dette betyder at når I ankommer, opholder jer i rundtomarealerne i hallen samt forlader hallen, skal I bruge mundbind.

Her kommet et konkret eksempel: Per kommer omklædt til badmintontræning umiddelbart før træningsstart iført mundbind, når han går ind af døren til klubben. Efter at have taget badmintonsko på, og umiddelbart før træningen starter (ikke før), fjerner Per sit mundbind. Undervejs i træningen skal Per op på toilettet og fylde drikkedunken op - han tager sit mundbind på, og klarer sagerne, hvorefter han fjerner mundbindet, når han er nede i hallen igen. Ved endt træning, tager Per sit mundbind på igen og forlader hallen. 


GENERELLE KRAV & REGLER

Udover kravet om mundbind, opererer vi med følgende krav:

  • Kom omklædt hjemmefra - omklædningsrummene og badene er lukket 
  • Tutten er lukket og må ikke benyttes
  • Kom først umiddelbart før træningsstart 
  • Sørg for at spritte af som det første, når I kommer i hallen - sprit også gerne af undervejs i træningen - og sprit af når I forlader hallen 
  • Ingen high-fives eller lignende - find alternative måder, der ikke involverer berøring, når der eksempelvis siges "tak for kampen" 
  • Føler man sig bare det mindste syg, så bliv hjemme 


Selvom ovenstående regler og krav er lidt frustrerende, så håber vi naturligvis, at I vil overholde dem. Det er en forudsætning for at vi kan spille - og det vigtigste er, at vi nu endelig kan komme tilbage i hallen igen. 

Bedste hilsner - og god træning,

Shankar Ralhan
Bestyrelsesformand 






 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?