Stort tillykke til Christina med nomineringen som årets badmintonildsjæl fra Region Øst!
Udover det altid gode humør og den store spilleglæde i hallen har Christina også taget stort ansvar gennem flere år i bestyrelsen hvor hun nu er næstformand. I særdeleshed vores hjemmeside og SoMe er blevet shinet gevaldigt op siden hendes tiltræden.
Christinas positive smilende tilgang og alsidige evne til at engagere sig i mange forskellige opgaver og på tværs af alle aldersgrupper gør hende til en uundværlig kraft i klubben.
Så fortjent en anerkendelse, og igen stort tillykke og stor tak til Christina for alt det arbejde hun gør for klubben!