Forventningerne var tårnhøje, da Ledøje Smørum 2 lørdag på
hjemmebane tog imod Stenløse 2. Holdet var inden kampen ubesejret i sæsonen og
lå derfor med i den absolut top af puljen. Godt nok havde holdet ikke været i
kamp endnu pga. afbud, så det var første gang holdet skulle vise, at det var en
topplacering værdig. Modstanderen Stenløse 2 lå ligeledes inden kampen godt til
i puljen. Holdet lagde ud som lyn og torden, 1 MD med Martin Jæger og Mette
Karas vandt i en tæt tresætter med sejrscifrene 23-21 i tredje sæt, en ægte
gyser. Derefter sørgede Shila Dirand for at udbygge føringen ved at vinde sin
single i to tætte sæt. Foran 2-0 var stilen lagt, da herrerne skulle ind og
spille deres singler. Thomas Diekmann var den første herre der skulle i aktion.
Første sæt var sikkert i hus med cifrene 21-11, og det lignede en hurtigt
overstået kamp. Ikke desto mindre kom modstanderen igen med 11-21 i anden sæt
og grunden var lagt for endnu en tresætsgyser. Thomas holdt heldigvis hovedet
koldt og vandt 3 sæt med cifrene 21-17, stillingen var nu 3-0. Mads Løvenskjold
skulle derefter i kamp i 2. HS. Den kamp klarede Mads heldigvis i to sæt uden
det store drama. Foran 4-0 så det ud til, at det ville blive en storsejr til
Ledøje Smørum 2. Om det var fordi presset var lettet vides ikke, men det
lykkedes desværre ikke for Markus Nielsen at sikre sejren allerede efter 5
kampe. Markus tabte kampen i to tætte sæt, hvor han i begge sæt var tæt på at
komme tilbage, men måtte se sig slået med cifrene 18-21 i begge sæt. Pigerne
skulle nu spille damedouble. Kampen lignede hurtigt et skrækscenarie, da
pigerne tabte første sæt med 5-21. De kom dog igen i andet sæt, men det blev
ved lige ved og næsten, da de tabte 20-22. Nu var stillingen pludselig 4-2 og
det var op til de to herredoubler at hive sejren hjem. Pga. usportslig opførsel
er 1 HD ikke værd at gengive, men Ledøje Smørum 2 tabte den i to sæt. Stillingen
var nu 4-3 og der var derfor lagt op til en gyser afslutning i 2. HD. Markus og
Mads skulle vise deres værd, hvilket de så sandelig også gjorde. Kampen blev
vundet 21-16, 21-18, og sejren på 5-3 kom dermed i hus. Ledøje Smørum 2 ligger
derfor nr. 1 i deres pulje.
Med venlig hilsen
Mads Løvenskjold