Nyhedsmail nr. 6

04-11-2014 16:27 |  Hjørring Badmintonklub |  Christian Nymand
Siden sidst.
I weekenden var 12 upcoming stars og 12 af Danmarks modigste forældre til begynderstævne i hallen. Ungerne fik spillet nogle kampe, og forældrene lærte forhåbentligt lidt om spillet, holdkampe/stævner, coaching, at tælle kampe mm. Vi synes, det var en dejlig formiddag for store og små, så tak fordi I støttede op om arrangementet!



I torsdag havde en eksklusiv skare af forældre muligheden for at høre forældreforedraget "Far mor og badminton". Uheldigvis lå arrangementet samtidig med nogle skolearrangementer, så der var desværre ikke så mange, der havde mulighed for at møde op. De fremmødte fortæller, at det var en rigtig god og meget underholdende oplevelse. Med udgangspunkt i egne erfaringer fortalte Klaus Bundgaard om, hvordan det er at være Superbadmintonforælder. Selv om genkendelsen til tider var overvældende, kastede beskrivelserne nogle gode grin af sig. Det var måske ikke så meget nyt, der kom frem under foredraget, men det var og er altid meget godt at få snakket igennem, hvordan man opfører sig mest hensigtsmæssig, når man er med sit barn ude til kamp. Klaus gav klubben et eksemplar af bogen "Far mor og badminton", som I har mulighed for at låne med hjem.

I den kommende tid.
I næste weekend skal 19 af vores spillere spille landsdelsmesterskab i HBK-hallen, I alt får vi besøg af 97 spillere fra 23 klubber. Om lørdagen spiller U11-U13 og om søndagen U15-U17. 
Vi har fået vores søde køkken-personale til at forberede noget mad, som vi kan sælge under stævnet, og Peter Kjær styrer slagets gang fra dommerbordet. Men vi har brug for frivillige til at hjælpe med opgaverne i både køkkenet og ved dommerbordet. Der hænger en seddel nede i hallen - lige indenfor døren til selve hallen, hvor I er meget velkomne til at skrive jer på. Både voksne og børn kan gøre en forskel, så hjælp os med at give vores gæster en god oplevelse, og vær med til at tjene nogle gode penge til klubben :-)

Den 23. november afholdes et internt HBK stævne for alle spillere i klubben, store og små. Meld dig til stævnet sammen med din yndlingsmakker og få et par sjove timer i hallen - aflever seddel til din træner eller skriv dig på opslagstavlen nede i hallen. Coolshop stiller op med gode tilbud på tøj og udstyr, så der vil også være mulighed for at få styr på nogle af julegaverne ;-)

Klubtøj
Til de af jer, der mangler at afhente klubtøjet: Tøjet ligger nu nede i hallen og kan udleveres af trænerne mod tilsvarende betaling ....

Hilsen forældrerådet





 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?